Personalunion: Forskelle mellem versioner

Personalunioner opstår, når [[regent]]en i et land vælges til regent i et andet, som da de litauiske storfyrster og de sachsiske [[kurfyrste]]r blev valgt til konger i [[Polen]] i henholdsvis 15.—16. århundrede og [[1697]]—[[1763]], eller ved, at samme fyrste bliver regent i begge lande, som det var tilfældet i [[Preussen]] og [[Neuenburg]] [[1707]]—[[1857]] og i [[Fyrstendømmet Schwarzburg-Rudolstadt|Schwarzburg-Rudolstadt]] og [[Fyrstendømmet Schwarzburg-Sondershausen|Schwarzburg-Sondershausen]] [[1911]]—[[1918]]. Personalunioner medfører ikke noget retligt fællesskab mellem de to lande, og disse behøver heller ikke at have fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.<ref name="Reineck">Karl-Michael Reineck: ''Allgemeine Staatslehre und Deutsches Staatsrecht.'' 15. Auflage, 2007, Rn. 62 (S. 58)</ref><ref name="SchoeKnau45">Burkhard Schöbener, Matthias Knauff: ''Allgemeine Staatslehre.'' 2. Auflage, C.H. Beck, München 2013, § 6, Rn. 45 (S. 269)</ref> Personalunioner har imidlertid i flere tilfælde været udgangspunkt for en nærmere sammenknytning, der udsætter det ene land for at komme i afhængighed af det andet og blive inddraget i dets krigerske forviklinger. Det er en af grundene til, at nogle landes forfatninger, fx den tidligere danske [[grundlov]]s § 4, udtrykkeligt krævede [[rigsdagen]]s samtykke, for at kongen kunne blive regent i et andet land, ligesom det kan nævnes, at en tronforbindelse mellem Danmark og [[Grækenland]] blev forbudt ved Traktaten af [[13. juli]] [[1863]].