Sankt Thomas: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
corr. |
||
Linje 2:
{{harflertydig}}
{{Infoboks ø
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
}}
'''Sankt Thomas''' ({{lang-en|Saint Thomas}}) er en [[ø]] i Det [[caribiske hav]], der er en del af de [[Amerikanske Jomfruøer]]. Hovedbyen på Sankt Thomas er [[Charlotte Amalie]], som også er [[hovedstad]]en i de Amerikanske Jomfruøer.
Sankt Thomas var indtil [[1917]] en del af [[Dansk Vestindien]] og var den første af de tre ø-[[Koloni|kolonier]] i [[Caribien]], Danmark erhvervede sig (fra [[1672]]). De to øvrige øer var [[Sankt Croix]] og [[Sankt
I [[1666]] blev [[Dannebrog]] hejst på Sankt Thomas.
== Historie ==
=== Før koloniseringen ===
Øen har været beboet fra ca. år 1500
=== Opdagelse og kolonisering ===
Line 35 ⟶ 34:
==== Christiansfort ====
En permanent koloni opstod [[25. maj]] [[1672]], da skibet ''Færø'' under kommando af kaptajn Zacharias Hansen Bang lagde til. <ref>[http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/biografier/z_h_bang.html Zacharias Hansen Bang<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kort efter afrejse var skibet sprunget læk i [[Nordsøen]] og gik ind til [[Bergen]], hvor det blev repareret. I
Befolkningen i [[1680]] bestod af 156
I [[1685]], efter adskillige år med vanstyre, underskrev "Det Vestindiske Kompagni" en aftale med "Det Brandenburgske Kompagni", der lod dem oprette en slavehandel på Sankt Thomas. Slaver var den gang en lønsom forretning; men brandenburgerne fik besvær både med danske myndigheder og "Det Hollandske Vestindiske Kompagni". <ref>[http://www.vinow.com/stthomas/history/ St. Thomas, Virgin Islands: Facts & History - Virgin Islands<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Alligevel voksede byen Christiansfort med rivende fart. I [[1691]] blev den opkaldt efter Christian d. 5.s dronning, [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], hvis navn byen stadig bærer. Antallet af plantager steg, og dette ledte til en voldsom [[import]] af [[slave]]r fra [[Afrika]], der var langt mere modstandsdygtige overfor [[tropesygdom]]me. I [[1690]] var der ca. 10 gange flere slaver, end der var hvide.▼
▲Alligevel voksede byen Christiansfort med rivende fart. I
Sankt Thomas tiltrak også en mængde [[pirat]]er, der slog sig ned i forskellige bugter, der tjente som baser ved plyndringer rundt omkring [[Jomfruøerne]]. Piraterne blev opmuntret til at drive handel i den danske koloni, og flere af de tidligere [[guvernør]]er blev straffet for at være indblandet i [[sørøver]]nes affærer. På et tidspunkt blev havnen i Sankt Thomas [[Blokade (fysisk)|blokeret]] og plyndret af Tortugas berygtede pirater. <ref>[https://www.nps.gov/viis/learn/historyculture/pirates-of-the-virgin-islands.htm Pirates & Privateers of the Virgin Islands - Virgin Islands National Park (U.S. National Park Service)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>▼
▲Sankt Thomas tiltrak også en mængde [[pirat]]er, der slog sig ned i forskellige bugter, der tjente som baser ved plyndringer rundt omkring [[Jomfruøerne]]. Piraterne blev opmuntret til at drive handel i den danske koloni, og flere af de tidligere [[guvernør]]er blev straffet for at være indblandet i [[sørøver]]nes affærer. På et tidspunkt blev havnen i Sankt Thomas [[Blokade (fysisk)|blokeret]] og plyndret af Tortugas berygtede pirater. <ref>[https://www.nps.gov/viis/learn/historyculture/pirates-of-the-virgin-islands.htm Pirates & Privateers of the Virgin Islands - Virgin Islands National Park (U.S.
=== Handel og blomstringstid ===
[[Fil:Synagogue of Beracha Veshalom Vegemiluth Hasidim, Krystalgade 16A & B, Charlotte Amalie (St. Thomas County, Virgin Islands).jpg|thumb|[[Synagoge]]n i Sankt Thomas er den ældste i fortsat brug noget sted i [[USA]].]]
Efter at Sankt Thomas var blevet koloniseret, begyndte danske plantageejere at dyrke [[tobak]] og [[sukker]]. Det sidste skulle komme til at spille en betydelig rolle i dansk økonomi i de næste 200
I [[1755]] blev [[De dansk-vestindiske Øer]] købt af den [[
I [[1790]] var overskuddet 6.000 [[rigsdaler]], 40 år efter var det steget til 10-12 millioner [[rigsdaler]]. Grunden til den store stigning var primært det hastigt voksende befolkningstal, der ledte til en større produktion samt de mange krige i Sydamerika, som øgede værdien af sukker markant. Dertil kom hyperinflationen og Statsbankerotten i 1813, der sænkede rigsdalerens værdi til en sjettedel. Igennem 1760'erne kom der årligt 3-4 skibe til hele Dansk Vestindien; i 1770'erne steg dette til 35 skibe årligt.
Fra [[1796]] voksede et lille jødisk samfund frem i Charlotte Amalie. Det fik rejst en [[synagoge]], ''Beracha Veshalom Vegmiluth Hasidim'', den ældste synagoge i fortsat brug noget sted i [[USA]] og tilknyttede områder. <ref>Arts & Culture [https://web.archive.org/web/20010821063129/http://www.usvitourism.vi/en/stthomas/st_Art_Culture.html US Virgin Island Tourism]</ref>▼
I [[1804]] startede de sydamerikanske uafhængighedskrige, og under den periode oplevede Sankt Thomas sin storhedsperiode. Charlotte Amalie blev erklæret for [[frihavn]] af den danske konge, og det medførte en massiv tilstrømning af skibe fra hele Amerika. Mens det meste af Sydamerika kæmpede mod Spanien, kunne begge parter handle i det neutrale Charlotte Amalie. I 1804 kom der lidt mere end 1.300 skibe til hovedbyen Charlotte Amalie, og i [[1820]] kom der mere end 2.300 skibe.
▲Fra [[1796]] voksede et lille jødisk samfund frem i Charlotte Amalie. Det fik rejst en [[synagoge]], ''Beracha Veshalom Vegmiluth Hasidim'', den ældste synagoge i fortsat brug noget sted i [[USA]] og tilknyttede områder.
I [[1839]] fik Sankt Thomas glæde af det britiske selskab ''Royal Mail Steam Packet Co.'' som oprettede sit hovedsæde i Charlotte Amalie. Selskabet flyttede dog efter et par årtier, og i stedet kom [[Hamburg-Amerika Linie|Hamburg-Amerika-linjen]] til øen, hvilket også bidrog godt til økonomien. Fra [[1840]] faldt indtægterne og befolkningstallet, hvilket ledte til salget af øen i [[1917]] til [[USA]].
Befolkningsudviklingen på Sankt Thomas i den danske periode var:
{| class=wikitable style=text-align:center
|-
! År !! Charlotte<br />
|-
| 1789 |
! 5.266
|- style=background-color:#efefef
| 1796 ||||
! 5.734
|-
|
! 8.799
|- style=background-color:#efefef
| 1835 || 11.071 || 2.951
! 14.022
|-
| 1846 || 10.560 || 2.513
! 13.073
|- style=background-color:#efefef
| 1870 ||||
! 14.007
|-
|
! 14.389
|- style=background-color:#efefef
| 1901 || 8.540 || 2.472
! 11.012
|-
|
! 10.678
|}
<small>Kilde: Sveistrup, s. 78, 79</small>
=== Salg og amerikanisering ===
I 1917 blev øen sammen med resten af [[de dansk-vestindiske øer|Dansk vestindien]] solgt til USA for 25.000.000
== Geografi ==
Øen ligger i det [[USA|amerikanske]] selvstyrende territorium [[U.S.
== Transport ==
Line 88 ⟶ 102:
== Litteratur ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0080-PDF/nto_0080_90409.pdf P. P. Sveistrup: "Bidrag til de tidligere Dansk-vestindiske øers økonomiske historie, med særligt henblik paa sukkerproduktion og sukkerhandel" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind
== Se også ==
* [[De dansk vestindiske øer]]
== Noter ==
{{reflist}}
|