Sankt Thomas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
corr.
Linje 2:
{{harflertydig}}
{{Infoboks ø
| navn = Sankt Thomas
| billede = View_of_StView of St._Thomas Thomas.jpg
| billedtekst = Udsigt over Charlotte Amalie på Sankt Thomas
| kort = Virgin Islands-map-CIA.jpg
| sted = [[Jomfruøerne]] i [[Caribiske Hav]]
| koordinater = {{coord|18|20|N|64|55|W|display=title,inline}}
| areal = 80,983
| højeste punkt = Crown Mountain
| højde = 474
| land = {{flagland|USA}}
| land administrativ inddeling titel = [[Insular''ikke-inkorporeret og organiseret area]]territorium''
| land administrativ inddeling = {{flagland|United States Virgin Islands}}
| land største by = [[Charlotte Amalie]]
| land største by folketal = 1814.194477
| folketal = 5142.181261
| folketal år = 20002020
| befolkningstæthed = 632,65509
}}
'''Sankt Thomas''' ({{lang-en|Saint Thomas}}) er en [[ø]] i Det [[caribiske hav]], der er en del af de [[Amerikanske Jomfruøer]]. Hovedbyen på Sankt Thomas er [[Charlotte Amalie]], som også er [[hovedstad]]en i de Amerikanske Jomfruøer.
 
Sankt Thomas var indtil [[1917]] en del af [[Dansk Vestindien]] og var den første af de tre ø-[[Koloni|kolonier]] i [[Caribien]], Danmark erhvervede sig (fra [[1672]]). De to øvrige øer var [[Sankt Croix]] og [[Sankt  Jan]] (''Saint John'').
 
I [[1666]] blev [[Dannebrog]] hejst på Sankt Thomas.
 
== Historie ==
 
=== Før koloniseringen ===
Øen har været beboet fra ca. år 1500 &nbsp;f.Kr af forskellige vestindiske [[indianer]]folk. De første var [[ciboney]]folket. De blev senere udskiftet med først [[arawak]]erne og dernæst kariberne, <ref>http://seestjohn.com/st_john_life/virgin-islands/st-john-usvi-history-cannibalism-in-the-caribbean/</ref> der er ophav til ordet "[[Kannibalisme|kannibal]]". <ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kannibal kannibal — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Disse folk blev hurtigt udryddet af sygdom ved kolonisternes ankomst.
 
=== Opdagelse og kolonisering ===
Line 35 ⟶ 34:
 
==== Christiansfort ====
En permanent koloni opstod [[25. maj]] [[1672]], da skibet ''Færø'' under kommando af kaptajn Zacharias Hansen Bang lagde til. <ref>[http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/biografier/z_h_bang.html Zacharias Hansen Bang<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kort efter afrejse var skibet sprunget læk i [[Nordsøen]] og gik ind til [[Bergen]], hvor det blev repareret. I &nbsp;1672 fortsattes rejsen til Vestindien; men forsinkelsen var årsag til, at ''Færø'' ikke mødte sit støtteskib, ''Den forgyldte Krone'', der returnerede til København med uforrettet sag. Af det oprindelige følge - mandskabet på 12, 116 &nbsp;servinger (ufrie kontraktarbejdere), <ref>[https://www.virgin-islands-history.org/historien/skaebnehistorier/straffefangerne-mette-nielsdatter-jens-pedersen/ Straffefangerne Mette Nielsdatter og Jens Pedersen - Dansk Vestindien<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og 62 &nbsp;straffedømte og [[Prostitution|prostituerede]] - ankom kun 104. Ni var flygtet i Bergen, mens 77 var døde på havet. Dertil døde 75 i løbet af det første år, så kun 29 &nbsp;overlevende udgjorde kolonien under guvernør [[Jørgen Iversen Dyppel]]. <ref name="dookie">Dookhan, Isaac. ''[https://books.google.com/books?id=XxT8qxBjwoUC&pg=PA33 A History of the Virgin Islands of the United States]''. Canoe Press, 1974. {{ISBN|9768125055}}.</ref>
 
Befolkningen i [[1680]] bestod af 156 &nbsp;hvide og 175 &nbsp;afrikanere. Bebyggelsen bestod af et [[fort]] en vej tværs over øen og omkring 50 &nbsp;[[plantage]]r, hvoraf 46 var beboede. Naboøerne ''Buck Island'' og ''Water Island'' blev benyttet til græsning for får og geder. Men da guvernøren gav beboerne tilladelse til at udvikle området omkring øens naturlige havn, blev der snart åbnet kroer og knejper. Mens brødrene Esmit tjente som guvernør nr &nbsp;2 og 3 på Sankt Thomas, fik øen sit ry for at være et tilholdssted for pirater. Esmit-brødrene handlede da også åbenlyst med piraterne og lod dem søge ly i havnen. I [[1685]], efter adskillige år med vanstyre, underskrev Det Vestindiske Kompagni en aftale med Det Brandenburgske Kompagni, der lod dem oprette en slavehandel på Sankt Thomas. Slaver var den gang en lønsom forretning; men brandenburgerne fik besvær både med danske myndigheder og Det Hollandske Vestindiske Kompagni. <ref>[http://www.vinow.com/stthomas/history/ St. Thomas, Virgin Islands: Facts &amp; History - Virgin Islands<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
I [[1685]], efter adskillige år med vanstyre, underskrev "Det Vestindiske Kompagni" en aftale med "Det Brandenburgske Kompagni", der lod dem oprette en slavehandel på Sankt Thomas. Slaver var den gang en lønsom forretning; men brandenburgerne fik besvær både med danske myndigheder og "Det Hollandske Vestindiske Kompagni". <ref>[http://www.vinow.com/stthomas/history/ St. Thomas, Virgin Islands: Facts &amp; History - Virgin Islands<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Alligevel voksede byen Christiansfort med rivende fart. I [[1691]] blev den opkaldt efter Christian d. 5.s dronning, [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], hvis navn byen stadig bærer. Antallet af plantager steg, og dette ledte til en voldsom [[import]] af [[slave]]r fra [[Afrika]], der var langt mere modstandsdygtige overfor [[tropesygdom]]me. I [[1690]] var der ca. 10 gange flere slaver, end der var hvide.
 
Alligevel voksede byen Christiansfort med rivende fart. I &nbsp;[[1691]] blev den opkaldt efter Christian &nbsp;d. &nbsp;5.s dronning, [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], hvis navn byen stadig bærer. Antallet af plantager steg, og dette ledte til en voldsom [[import]] af [[slave]]r fra [[Afrika]], der var langt mere modstandsdygtige overfor [[tropesygdom]]me. I &nbsp;[[1690]] var der ca. 10 &nbsp;gange flere slaver, end der var hvide.
Sankt Thomas tiltrak også en mængde [[pirat]]er, der slog sig ned i forskellige bugter, der tjente som baser ved plyndringer rundt omkring [[Jomfruøerne]]. Piraterne blev opmuntret til at drive handel i den danske koloni, og flere af de tidligere [[guvernør]]er blev straffet for at være indblandet i [[sørøver]]nes affærer. På et tidspunkt blev havnen i Sankt Thomas [[Blokade (fysisk)|blokeret]] og plyndret af Tortugas berygtede pirater. <ref>[https://www.nps.gov/viis/learn/historyculture/pirates-of-the-virgin-islands.htm Pirates &amp; Privateers of the Virgin Islands - Virgin Islands National Park (U.S. National Park Service)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Sankt Thomas tiltrak også en mængde [[pirat]]er, der slog sig ned i forskellige bugter, der tjente som baser ved plyndringer rundt omkring [[Jomfruøerne]]. Piraterne blev opmuntret til at drive handel i den danske koloni, og flere af de tidligere [[guvernør]]er blev straffet for at være indblandet i [[sørøver]]nes affærer. På et tidspunkt blev havnen i Sankt Thomas [[Blokade (fysisk)|blokeret]] og plyndret af Tortugas berygtede pirater. <ref>[https://www.nps.gov/viis/learn/historyculture/pirates-of-the-virgin-islands.htm Pirates &amp; Privateers of the Virgin Islands - Virgin Islands National Park (U.S. &nbsp;National Park Service)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Handel og blomstringstid ===
[[Fil:Synagogue of Beracha Veshalom Vegemiluth Hasidim, Krystalgade 16A & B, Charlotte Amalie (St. Thomas County, Virgin Islands).jpg|thumb|[[Synagoge]]n i Sankt Thomas er den ældste i fortsat brug noget sted i [[USA]].]]
Efter at Sankt Thomas var blevet koloniseret, begyndte danske plantageejere at dyrke [[tobak]] og [[sukker]]. Det sidste skulle komme til at spille en betydelig rolle i dansk økonomi i de næste 200 &nbsp;år, hvor øen var den vigtigste part i den danske [[trekantshandel]]. Sankt Thomas' økonomi voksede kraftigt. I &nbsp;starten gik udviklingen mindre hurtigt, men i takt med at der blev bygget flere og flere plantager, blev sukkereksporten større. Der blev også dyrket [[bomuld]], men det var sukkeret, som for alvor kom til at få betydning for økonomien på Sankt Thomas. Fra koloniseringen i 1672 var øerne ejet af "Dansk Vestindisk Kompagni", og dette betød, at det danske firma havde ret til at opkøbe alt, som blev produceret på Sankt Thomas og derefter sælge det videre til København, hvor rigmænd nød godt af handelen med det fine sukker.
 
I [[1755]] blev [[De dansk-vestindiske Øer]] købt af den [[danmarkDanmark|danske]] stat. Dette førte til, at alle danske skibe fik adgang til at købe det vigtige sukker fra Sankt Thomas, prisen steg og plantageejerne tjente godt på den nye fremgang. Det samme gjorde den danske stat, idet dens største indtægtskilde var [[told]]en på sukkeret. I [[1790]] var overskuddet 6.000 [[rigsdaler]], 40 år efter var det steget til 10-12 millioner [[rigsdaler]]. Grunden til den store stigning var primært det hastigt voksende befolkningstal, der ledte til en større produktion samt de mange krige i Sydamerika, som øgede værdien af sukker markant. Dertil kom hyperinflationen og Statsbankerotten i 1813, der sænkede rigsdalerens værdi til en sjettedel. Igennem 1760'erne kom der årligt 3-4 skibe til hele Dansk Vestindien; i 1770'erne steg dette til 35 skibe årligt. I [[1804]] startede de sydamerikanske uafhængighedskrige, og under den periode oplevede Sankt Thomas sin storhedsperiode. Charlotte Amalie blev erklæret for [[frihavn]] af den danske konge, og det medførte en massiv tilstrømning af skibe fra hele Amerika. Mens det meste af Sydamerika kæmpede mod Spanien, kunne begge parter handle i det neutrale Charlotte Amalie. I 1804 kom der lidt mere end 1.300 skibe til hovedbyen Charlotte Amalie, og i [[1820]] kom der mere end 2.300 skibe.
 
I [[1790]] var overskuddet 6.000 [[rigsdaler]], 40&nbsp;år efter var det steget til 10-12&nbsp;millioner [[rigsdaler]]. Grunden til den store stigning var primært det hastigt voksende befolkningstal, der ledte til en større produktion samt de mange krige i Sydamerika, som øgede værdien af sukker markant. Dertil kom hyperinflationen og Statsbankerotten i 1813, der sænkede rigsdalerens værdi til en sjettedel. Igennem 1760'erne kom der årligt 3-4 skibe til hele Dansk Vestindien; i 1770'erne steg dette til 35&nbsp;skibe årligt.
Fra [[1796]] voksede et lille jødisk samfund frem i Charlotte Amalie. Det fik rejst en [[synagoge]], ''Beracha Veshalom Vegmiluth Hasidim'', den ældste synagoge i fortsat brug noget sted i [[USA]] og tilknyttede områder. <ref>Arts & Culture [https://web.archive.org/web/20010821063129/http://www.usvitourism.vi/en/stthomas/st_Art_Culture.html US Virgin Island Tourism]</ref>
 
I [[1804]] startede de sydamerikanske uafhængighedskrige, og under den periode oplevede Sankt Thomas sin storhedsperiode. Charlotte Amalie blev erklæret for [[frihavn]] af den danske konge, og det medførte en massiv tilstrømning af skibe fra hele Amerika. Mens det meste af Sydamerika kæmpede mod Spanien, kunne begge parter handle i det neutrale Charlotte Amalie. I&nbsp;1804 kom der lidt mere end 1.300 skibe til hovedbyen Charlotte Amalie, og i [[1820]] kom der mere end 2.300 skibe.
 
Fra [[1796]] voksede et lille jødisk samfund frem i Charlotte Amalie. Det fik rejst en [[synagoge]], ''Beracha Veshalom Vegmiluth Hasidim'', den ældste synagoge i fortsat brug noget sted i [[USA]] og tilknyttede områder. <ref>Arts & Culture [https://web.archive.org/web/20010821063129/http://www.usvitourism.vi/en/stthomas/st_Art_Culture.html US &nbsp;Virgin Island Tourism]</ref>
 
I [[1839]] fik Sankt Thomas glæde af det britiske selskab ''Royal Mail Steam Packet Co.'' som oprettede sit hovedsæde i Charlotte Amalie. Selskabet flyttede dog efter et par årtier, og i stedet kom [[Hamburg-Amerika Linie|Hamburg-Amerika-linjen]] til øen, hvilket også bidrog godt til økonomien. Fra [[1840]] faldt indtægterne og befolkningstallet, hvilket ledte til salget af øen i [[1917]] til [[USA]].
 
Befolkningsudviklingen på Sankt Thomas i den danske periode var:
{| class=wikitable style=text-align:center
{|
|-
! År !! Charlotte<br /> Amalie !! Land-<br />distrikter !! I alt
|-
| 1789 || align=center| 2.055 || align=center| 3.211 || 5.266
! 5.266
|- style=background-color:#efefef
| 1796 ||||
! 5.734
|-
| 17961815 || align=center| 5.891 || align=center| || 53.734108
! 8.799
|- style=background-color:#efefef
| 1835 || 11.071 || 2.951
! 14.022
|-
| 1846 || 10.560 || 2.513
| 1815 || align=center| 5.891 || align=center| 3.108 || 8.799
! 13.073
|- style=background-color:#efefef
| 1870 ||||
! 14.007
|-
| 18351880 || align=center| 11.071681 || align=center| 2.951 || 14.022625
! 14.389
|- style=background-color:#efefef
| 1901 || 8.540 || 2.472
! 11.012
|-
| 18461911 || align=center| 108.560247 || align=center| 2.513 || 13.073431
! 10.678
|-
| 1870 || align=center| || align=center| || 14.007
|-
| 1880 || align=center| 11.681 || align=center| 2.625 || 14.389
|-
| 1901 || align=center| 8.540 || align=center| 2.472 || 11.012
|-
| 1911 || align=center| 8.247 || align=center| 2.431 || 10.678
|}
<small>Kilde: Sveistrup, s. 78, 79</small>
 
=== Salg og amerikanisering ===
I 1917 blev øen sammen med resten af [[de dansk-vestindiske øer|Dansk vestindien]] solgt til USA for 25.000.000 &nbsp;$.
 
== Geografi ==
Øen ligger i det [[USA|amerikanske]] selvstyrende territorium [[U.S. &nbsp;Virgin Islands]] (det tidligere [[de dansk-vestindiske øer|dansk vestindien]]) i Caribien.
 
== Transport ==
Line 88 ⟶ 102:
 
== Litteratur ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0080-PDF/nto_0080_90409.pdf P. P. Sveistrup: "Bidrag til de tidligere Dansk-vestindiske øers økonomiske historie, med særligt henblik paa sukkerproduktion og sukkerhandel" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind &nbsp;80; 1942)]
 
== Se også ==
* [[De dansk vestindiske øer]]
 
== Noter ==
{{reflist}}