Versionen fra 21. dec. 2022, 03:47 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Add 2 books for Wikipedia:Verificerbarhed (20221220)) #IABot (v2.0.9.2) (GreenC bot ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. jan. 2023, 13:41 redigér fjern redigering 89.150.132.202 (diskussion) →‎Historie Tags: Tilbagerullet Hoar Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 5: == Historie == En plantecellevæg blev først observeret og navngivet (simpelthen som en "væg") af [[Robert Hooke]] i 1665.<ref>{{Kilde bog\|dato=1665\|titel=Micrographia: or, Some physiological descriptions of minute bodies made by magnifying glasses\|~~sted~~maia sutter pik ;3 ed=London\|url=http://www.gutenberg.org/ebooks/15491}}</ref> Imidlertid blev "det døde ekstruderingsprodukt fra den levende protoplast" glemt i næsten tre århundreder, idet det primært var genstand for videnskabelig interesse som en ressource til industriel forarbejdning eller i relation til dyrs eller menneskers sundhed. I 1804 beviste Karl Rudolphi og [[Heinrich Friedrich Link]], at celler havde uafhængige cellevægge.<ref>{{Kilde bog\|titel=Grundlehren der anatomie und physiologie der pflanzen.\|udgiver=Danckwerts\|dato=1807\|url=http://www.mathnat.uni-rostock.de/geschichte/kalenderblatt/kalenderblatt-dezember-2013/}}</ref> Før havde man troet, at celler delte vægge, og at væske passerede mellem dem på denne måde. Line 11 ⟶ 12: Cellevæggens dannelsesmåde var kontroversiel i det 19. århundrede. [[Hugo von Mohl]] (1853, 1858) talte for ideen om, at cellevæggen vokser ved apposition. [[Carl Wilhelm von Nägeli]] (1858, 1862, 1863) mente, at væggens vækst i tykkelse og i areal skyldtes en proces kaldt intussusception. Hver teori blev forbedret i de følgende årtier: appositions- (eller laminerings-)teorien af Eduard Strasburger (1882, 1889) og teorien om intussusception af [[Julius Wiesner]] (1886).<ref>{{Kilde bog\|dato=1921\|url=https://archive.org/details/introductiontocy032473mbp\|titel=Introduction To Cytology\|sted=New York\|udgiver=McGraw Hill\|side=[https://archive.org/details/introductiontocy032473mbp/page/n38 25]}}</ref> I at maia hun faktisk sutter pik ;3 og det gør mie også I 1930 opfandt Ernst Münch udtrykket ''apoplast'' for at adskille den "levende" symplast fra den "døde" planteregion, hvoraf sidstnævnte omfattede cellevæggen.<ref>{{Kilde bog\|dato=1930\|titel=Die Stoffbewegungen in der Pflanze\|udgiver=Verlag von Gustav Fischer\|sted=Jena}}</ref>▼ ▲I 1930 opfandt Ernst Münch udtrykket ''apoplast'' for at adskille den "levende" symplast fra den "døde" planteregion, hvoraf sidstnævnte omfattede cellevæggen.<ref>{{Kilde bog\|dato=1930\|titel=Die Stoffbewegungen in der Pflanze\|udgiver=Verlag von Gustav Fischer\|sted=Jena}}</ref> I 1980'erne foreslog nogle forfattere at erstatte udtrykket "cellevæg", især brugt om planter, med det mere præcise udtryk "[[ekstracellulær matrix]]", som bruges om dyreceller,{{Rp\|168}} men andre foretrak det ældre udtryk.<ref>{{Kilde bog\|dato=2006\|titel=Esau's Plant Anatomy: Meristems, Cells, and Tissues of the Plant Body: Their Structure, Function, and Development\|udgave=3rd\|udgiver=John Wiley & Sons, Inc\|sted=Hoboken, New Jersey\|sider=65–66\|url=https://books.google.com/books?id=0DhEBA5xgbkC\|isbn=978-0-470-04737-8}}</ref> [[Fil:Eukaryota_cell_strucutre.PNG\|right\|thumb\| Diagram af plantecellen, med cellevæggen i grøn.]] == Egenskaber ==

Cellevæg: Forskelle mellem versioner