Korstog: Forskelle mellem versioner

'''Korstog''' er i historisk forstand en serie [[felttog]], de fleste godkendt af [[pave]]n, som fandt sted fra [[11. århundrede|11.]] til [[13. århundrede]]. De kan ses som modtræk til flere århundreders [[islam]]isk ekspansion ([[jihad]]), og de fleste havde som mål at sikre [[Kristendom|kristen]] kontrol over [[Det hellige land]], som var under [[muslim]]sk kontrol. Egentligt var der intet problem i dette, men fra 1060'erne blev kristne pilgrimme overfaldt på deres vej til Jerusalem, og Gravkirken var spærret af muslimerne.

Korstogene mod det Hellige Lnad begyndte i 1095 med pave Urban II.s tale i [[Clermont]] i [[Frankrig]], hvor han opfordrede europæerne til at tage korset og tilbageerobre den Hellige Stad [[Jerusalem]]. Dette lykkedes da også og Jerusalem var på kristne hænder 1099-1187 og 1228-1244, men intern splid og besværet med at skaffe forsvarer nok gjorde, at rigerne ikke kunne holdes på kristne hænder.

 

I en bredere forstand bruges ordet korstog ofte om enhver krig som udkæmpes af religiøse årsager eller hvor modsætningerne falder sammen med religiøse skillelinjer, om specielt aggressive kristne kampagner omkring specielle temaer (''korsstog mod umoral''), og stigmatiserende som karakteristik særlig af kristnes stærke engagement i samfundsspørgsmål. På engelsk, særlig amerikansk engelsk, bruges ordet (''crusade'') om nærmest enhver kampagne (f.eks. mod narkotika).