Forskel mellem versioner af "Øl"

3.747 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
Mere tekst til indledning og i afsnit om brygning + billeder flyttet rundt
m (Gendannelse til seneste version ved EPO, fjerner ændringer fra 83.95.0.126 (bidrag))
(Mere tekst til indledning og i afsnit om brygning + billeder flyttet rundt)
[[ImageBillede:IngredentsBeer ofwuerzburger Faroesehofbraue beerv.jpg|thumb|200px|Vand, malt, humleright]]
'''Øl''' er en [[ætanol | alkohol]]isk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvori der indgår [[malt]], [[humle]], [[vand]] og [[gær]]. Der findes desuden en lang række andre ingredienser, der i større eller mindre omfang finder anvendelse i brygningen af visse øltyper. Almindeligvis vil der være tale om fx [[råfrugt]], [[lakrids]], [[koriander]], [[stjerneanis]] og forskellige [[sukker]]-produkter som [[kandis]], [[moskovado]] og [[honning]]. Malten fremstilles hovedsageligt af [[byg]], men andre [[kornsorter]], herunder især [[hvede]], er ikke ualmindelige.
[[Image:Restorff.2.jpg|thumb|200px|Bryggekedel]]
[[Billede:Beer wuerzburger hofbraue v.jpg|thumb|Et glas øl]]
[[Billede:Rise bryggeri.jpg|thumb|200px|Øl på flaske]]
 
Forskellige typer af øl er gennem historien blevet brygget forskellige steder i Verden - og nogle områder i fx [[Tyskland]] og [[Belgien]] er kendt for helt bestemte ingredienser og bryggemetoder. I [[Danmark]] kan øllets historie spores helt tilbage til [[vikingetiden]], og drikken har ofte haft en vigtig kulturel position.
'''Øl''' er en [[ætanol | alkohol]]isk drikkevare. Øl brygges på et [[bryggeri]] af [[malt]], [[humle]], [[vand]], [[gær]] og evt. [[råfrugt]]. Malten fremstilles hovedsageligt af [[byg]], men andre [[kornsorter]], herunder især [[hvede]], er ikke ualmindelige.
 
== FremstillingBrygning af øl==
{{uddybende|Ølbrygning}}
Fremstilling af malten (maltning) foregår i tre skridt: [[Støbning (ølbrygning)|Støbning]], [[Spiring (ølbrygning)|spiring]], tørring og evt. ristning. Selve ølbrygningen foregår ved [[mæskning]], udvanding af [[urt (ingrediens)|urt]], kogning med humle, [[alkoholfermentering]] og lagring.
[[Image:Ingredents of Faroese beer.jpg|thumb|250px|[[Vand]], [[malt]] og [[humle]].]]
[[Image:Restorff.2.jpg|thumb|200px250px|BryggekedelEn [[bryggekedel]].]]
Der findes ikke én måde at brygge øl på, idet mange bryggere har udviklet en metode, som erfaringsmæssigt giver præcist dén øl, vedkomne ønsker. Der er desuden også forskel på, om øllen brygges på "gammeldags" maner eller ved en industrialiseret proces. Hovedtrinene i processerne er dog de samme.
 
Fremstilling af malten (maltning) foregår i tre skridt: [[Støbning (ølbrygning)|Støbning]], [[Spiring (ølbrygning)|spiring]], tørring og evt. ristning. Selve ølbrygningen foregår ved [[mæskning]], udvanding af [[urt (ingrediens)|urt]], kogning med humle, [[alkoholfermentering]] (gæring) og lagring.
Grundidéen bag brygningen er, at udnytte den [[enzym]]proces, der forberedes, når malten spires.
 
Ved brygningens påbegyndelse hældes malten i en beholder med vand, som er opvarmet til omkring 63-65 grader celsius. Ved disse temperaturer aktiveres enzymer i malten, og disse vil nedbryde [[stivelse]]n i malten og omdanne dem til sukkerstoffer. Disse sukkerstoffer er vigtige for det færdige øls kvalitet, fordi det dem, som gæren senere skal "leve" af under alkoholfermenteringen.
 
Efter mæskningen - som ofte vil vare halvanden time - skal mæsken sies, således malten skilles fra (den udkogte malt, der således er et affaldsprodukt, kan fx anvendes til dyrefoder). Næste fase er brygningen er at tilsætte humlen. Her skiller man mellem [[aromahumle]] og [[bitterhumle]]. Denne opdeling bygger dog ikke på, at der findes to former for humle, men to måder at udnytte dens aromastoffer på i brygningen: Jo længere humlen koger, jo flere aromastoffer vil den udskille, mens den ved kort tids kogning udskiller bitterstoffer. Den type af humle, som skal give aroma til øllen, koges derfor med længst tid (typisk én time), mens den humle, man ønsker skal afgive bitterstoffer, kun koges med tilsidst (typisk de sidste 10 til 15 minutter). Når humlen tilsættes til mæsken, skifter mæsken navn til urt.
 
Efter kogningen af humlen skal urten nedkøles til den temperatur, som passer til den specifikke gærtype. Ved bygning af [[Ale ]] er dette typisk 24 til 27 grader celsius, mens fx en pilsner fermenteres ved lavere temperaturer (fx 15 grader celsius). Når gæren er tilsat og urten overført til gæringstanken, vil gæringen som oftest - inden for 24 timer - begynde at omdanne sukkerstofferne fra malten til alkohol og forskellige smagsstoffer, der er med til at give øllen dens karakter. Første del af gæringen kaldes [[stormgæring]], fordi det er den mest "livlige" del af gæringen. Efter typisk et par dage falder gæren til ro og resten af foregår i et langsommere tempo. Når gæren har brugt al sukkeret, falder den til bunden af gæringstanken og går i [[dvale]]. På dette tidspunkt kan øllen overføres til den endelige beholder - fx flaske eller fad. Nogle bryggere vil her vælge at tilsætte en lille mængde sukker til øllen, før den overføres til den endelige beholder. Dette vil vække gæren igen og sætte gang i eftergæringen, som giver den [[kuldioxid]], der er i øllen - og som yderligere udvikler smagen og hæver alkoholprocenten en smule. I visse mere industrialiserede bryggeprocesser, vil man vælge at [[pasteurisering|pasteurisere]] og filtrere øllen - hvilket fjerner alle gærrester - og i stedet tilsætte kuldioxiden fra flaske; en såkaldt [[tvangskarbonering]].
 
== Øltyper ==
[[Billede:Rise bryggeri.jpg|thumb|200px|Øl på flaske]]
Den mest udbredte øltype i Danmark er [[pilsner]], men globalt varierer øllet med mange forskellige typer. Der er to hovedtyper, nemlig over- og undergæret øl, hver med mange forskellige undertyper. Flertallet af undertyperne tilhører den overgærede kategori, mens et mindretal, herunder pilsner-typen, er undergærede.
 
1.589

redigeringer