Baltiske korstog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: == Indledning - hvorfor danske korstog mod Baltikum? == Da pave Urban II i 1095 holdt sin berømte korstogstale i den franske by Clermont var det oprindeligt idéen, at diss...
 
m QA
Linje 1:
{{QA-intro}}
== Indledning - hvorfor danske korstog mod Baltikum? ==
Da pave [[Urban II]] i [[1095]] holdt sin berømte [[korstog]]stale i den franske by [[Clermont]] var det oprindeligt idéen, at disse [[kristendom|kristne]] hærtog skulle have [[det Hellige Land]] som det endegyldige mål. Snart blev denne definition ændret til at omfatte alle hedenske stater, og denne definition styrkedes yderligere, da korsfarerne i det Hellige Land led større og større nederlag. For den del af befolkningen der boede i egne der lå langt fra [[Jerusalem]], og som gerne ville på korstog, var vejen til det Hellige land ualmindeligt lang. Krigen mod [[maurer]]ne i [[Spanien]] og krigen mod de albigensiske [[kætter]]e i Syd[[frankrig]] blev derfor også anerkendt som korstog. I det nordlige Europa levede der også hedninge, og siden 1108 blev nordens kristne konger opfordret til at føre korstog mod de hedenske slavere. [[Sverige|Svenske]] konger begyndte en krig med hedningene i [[Finland]]. [[tysk-romerske rige|Tyskerne]] begyndte at føre krig mod slaverne ved [[Østersøen]]s sydkyst og baltiske hedninge, og danskerne begyndte ligeledes at føre korstog mod disse egne. Det første egentlige danske korstog, som dog var lidt af en fiasko, blev ført mod slaverfolket [[venderne]] i 1147. Senere fulgte flere succesrige korstog til Nordtyskland og det baltiske område.
Line 54 ⟶ 55:
 
Et spørgsmål som forskere strides meget om er, om korstogene blot var rene erobringskrige, der blev retfærdiggjort af religionen. Ifølge Saxo blev hedningene døbt, og der blev opført en kirke, og det skete allerede dagen efter den endegyldige erobring. Det vides at under togtet til Estland var der næsten regulær kamp om hvem (danskerne eller Sværdridderne) der fik døbt hedningene først. Men det er et vanskeligt spørgsmål, for danskerne var helt givet nødt til at blive i de erobrede områder for at sikre, at de nykristnede ikke faldt tilbage i hedenskabet, hvilket måske ikke virker særligt korstogsagtigt. At der så derudover kom nogle indtægter, det måtte man bare leve med. Der har nok været lige meget kristendom og imperialisme indblandet i initiativtagernes formål.
{{ukategoriseret}}