Huldremosekvinden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m DK-histstub, and→og
udvidelse, primært om fundomstændighederne; en litteraturhenvisning og et link
Linje 1:
'''Huldremosekvinden''' er et [[moselig]] fundet i Huldremosen mellem [[Ramten]] og [[Stenvad]] på [[Djursland]] i[[15. maj]] [[1879]] i forbindelse med [[tørv]]egravning. Liget stammer fra et tidspunkt mellem [[160 f.Kr.]] og [[340]] e.Kr., sandsynligvis cirka 55 e.Kr., og var iført et skindslag af fåreskind og et skørt vævet af naturfarvet uld. Før hun blev anbragt i mosen var hendes højre arm blevet skåret næsten af. Huldremosekvinden opbevares i dag på [[Nationalmuseet]].
 
Liget blev fundet af arbejdsmand Niels Hansen, der gravede tørv for skolelærer [[J.V. Nissen]] i Ramten. I en meters dybde stødte han på liget og kom i den forbindelse til at hugge ligets højre hånd af. Nissen, der var [[arkæologi]]sk interesseret, fik arbejdet stoppet og holdt de næste to dage vagt ved liget, indtil [[herredsfoged]]en og [[distriktslæge]] fra [[Grenå]] ankom i selskab med [[apoteker]]en og en politibetjent. Liget blev herefter transporteret til en [[lade]], hvor tøjet blev taget af liget, så det kunne blive vasket. I forbindelse med denne rengøring faldt [[skalp]]en af liget, mens tøjet klarede en vaskning og efterfølgende luftørring uden at tage skade.
 
Distriktslæge Steenberg sendte en indberetning til [[Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager]] og lovede at tøjet ville blive sendt til museet, når det var blevet tørt, men liget blev lagt i en kiste og begravet på [[kirkegård]]en ved [[Ørum Kirke (Nørre Djurs Kommune)|Ørum Kirke]]. Efter at have ligget der to nætter blev liget dog gravet op igen, da museet havde telegrafet, at man også ville have liget. Efter en tid på [[Grenaa Amtssygehus]]' lighus blev liget sejlet til [[København]] med [[dampskib]]et ''Thy'' [[4. juni]].
 
Huldremosekvinden har aldrig været udstillet, men i de senere år har der været planer om at få liget overført til [[Djurslands Museum]] og udstillet i en udstillingsbygning ved [[Stenvad Mosebrugscenter]].
 
==Litteratur==
*Klaus Ebbesen: ''Døden i mosen'', Carlsen Forlag:København 1986 ISBN 87-562-3369-8
 
==Ekstern henvisning==
*[http://www.turistudvikling.dk/huldremose.htm Huldremosekvinden] - projekt om at få Huldremosekvinden overført til Djurslands Museum
 
{{DK-histstub}}