Deportationen af det danske politi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 8:
==19. september 1944==
Storbyernes politikorps blev arresteret den [[19. september]] [[1944]] og deporteret til [[Tyskland]]. Den danske politistyrke var på 10.000 mand.<ref>"19. september" af [[Carl Aage Redlich]], udgivet [[1945]], side 11.</ref> Heraf blev 1960 fanget i forbindelse med aktionen. I første omgang blev de anbragt i kz-lejren [[Neuengamme]] ved Hamborg, men senere skulle de overføres til [[Stutthof]]. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren [[Buchenwald]]. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til [[Buchenwald]] i to grupper, henholdsvis den 29. september 1944 og 5. oktober 1944.<ref>
Den danske politistyrke var i alt på 10.000 mand. Af dem blev 1.960 deporteret til Tyskland.<ref>"19. september" af [[Carl Aage Redlich]], udgivet [[1945]], side 11.</ref> Politivagten ved [[Amalienborg]], der havde beskyttet kongen, efter at Livgarden var blevet afvæbnet den [[29. august]] [[1943]], forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det "havde været en misforståelse", da man ville internere vagtmandskabet.
==De danske myndigheders pres==
Udenrigsministeriet med Nils Svenningsen i spidsen forhandlede med de tyske myndigheder, omkring redning af danske kz fanger. <ref>Side 378 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Der blev etableret transporter med røde kors pakker fra slutningen af september 1944. Der blev indgået aftale, der muliggjorde hjemtransport af ca 200 syge politifolk fra [[Buchenwald]] den 8. december 1944.
På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1900 danske politifolk efter 2 måneder i [[koncentrationslejr|koncentrationslejren]] [[Buchenwald]] status som [[krigsfange]]r. <ref>Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse<ref>Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.</ref>, er der internationale konventioner for [[krigsfange]]r. Efter at have forladt [[Buchenwald]] den 16. december 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i [[Muhlberg]], og blev udstationeret på forskellige arbejdskommandoer.
Samtidig med det danske departementschefsstyres forhandlinger med tyskerne, var den svenske grev Bernadotte i gang med sin aktion,
hvor målet var at få alle skandinaviske kz fanger til Sverige
Hjemførslerne fra de tyske lejre fortsatte frem til befrielsen den 5. maj 1945. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland
==Dødsfald blandt de deporterede politifolk==
Afhængig af kilden døde 81-90 af politifolkene under opholdet i de tyske lejre. <ref>Jf. side 79 i Walter Bartels bog "Buchenwald : Mahnung und Verpflichtung : Dokumente und Berichte", udgivet 1960 døde 90 danske politifolk under opholdet i de tyske lejre.</ref> En kilde angiver, at 81 af de danske politifolk døde under opholdet i Tyskland. Dette tal er eksklusiv personer, der døde efter kz opholdet, men som følge af sygdomme fra opholdet. <ref>Denne opgørelse er fra 1968 og er citeret side 280 i "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.</ref>
Dødeligheden blandt de danske politifolk blev formindsket, efter at politifolkene forlod [[Buchenwald]]. Af de ca. 90 døde under opholdet i Tyskland døde ca. 60 politifolk i [[Buchenwald
En del af de deporterede politifolk er døde efter at være kommet tilbage til Danmark på grund af sygdomme opstået som følge af opholdet. Denne gruppe er lidt vanskeligere at afgrænse. Jf. en opgørelse fra 1968 er 131 politifolk døde senere.<ref>Opgørelsen er citeret side 280 i "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.</ref>
| |||