Georges Dumézil: Forskelle mellem versioner

Dumézils indflydelse blev stor i midten af [[1930'erne]]. I [[1935]] forlod han sin stilling på universitetet i [[Uppsala]] og modtog udnævnelsen af en stilling i [[Komparativ]] [[religionshistorie|religion]] i Indoeuropæiske folk på prestigefyldte [[École Pratique des Hautes Études]]. Han blev udnævnt til [[professor]] i [[1949]], og blev endelig valgt til [[Académie Française]] i [[1978]] takket være hans rolle som mentor for hans kollega og medstuderende i [[myte]]r [[Claude Lévi-Strauss]]. I [[1984]] fik han udvævnelsenudnævnelsen [[Prix mondial Cino Del Duca]].

Dumézil er også kendt for at have været mentor for en række yngre franske forskere. Eksempelvis drog [[Michel Foucault]] fordel af ham som mentor, da Dumézil sørgede for, at ForucaultFoucault kunne undervise midlertidigt på Uppsala tidligt i hans karriere.

Dumézils sympati for fascismen har gjort ham til en kontorversielkontroversiel forsker både i hans samtid og eftertid. I 1930'erne støttede Dumézil det [[fascisme|fascist]]iske "Action française" og satte [[Benito Mussolini]] højt. Dumézils relation med [[Benoist]] og [[Haudry]] var mangetydig, men blandt hans tætteste kollegaer var skikkelser som [[Otto Höfler]] (som var tilknyttet [[Ahnenerbe]]), [[Jan de Vries]] (en [[nazist]]isk kollaboratør) og [[Stig Wikander]] (som havde en dunkel relation til [[nazisme]].