Josef Mengele: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 42:
Tyskland var under genopbygning og myndighederne havde fået andre prioriteter end at fange de tidligere nazi-forbrydere som tilsyneladende var vendt tilbage i samfundet. Tidligere KZ-fanger var vedholdende i at rette opmærksomhed på dette og under opsejlingen til [[Auschwitz-processen]] (1963-65) udstedte Tyskland i 1958 en international arrestordre på Mengele. Han levede på dette tidspunkt i [[Buenos Aires]], Argentina, under sig rigtige navn og havde bl.a. arbejdet for at etablere filial for familieforetagendet.
 
Myndighederne blev opmærksomme på Mengeles tilholdssted i Argentina via hans skilsmissebegæring fra sin hustru i Tyskland, få år for inden. Landet blev anmodet om udlevering, men det blev nyheden om [[Adolf Eichman]]s tilfangetagelse i Buenos Aires i 1960, der blev den direkte årsag til at Mengele valgte flytte til [[Brasilien]]. Dette skulle blive hans sidste tilflugtssted. Han modtog i de efterfølgende år kun sparsom økonomisk hjælp fra familien som han korresponderede med, via en ansat ved Mengele-fabrikken og mangeårige ven af Mengele; Hans Sedlmeier. Allerede ved flugten fra Europa, menes Sedlmeier at have hjulpet og nu sørgede han i de efterfølgende år bl.a. for at foranledige de kontakter som Mengele i længere perioder kom til at bo hos, i Brasilien. Den sidste periode af sit liv levede Mengele under navnet "Wolfgang Gerhard", en identitet han overtog fra en Østrigsk national socialistnationalsocialist, som blev hans trofaste støtte, og som forinden overtagelsen af identitetspapirerne vendte tilbage til [[Østrig]].
 
Trods store internationale anstrengelser og dusører for en opsporing af Mengele, lykkedes det aldrig at finde ham, selvom om Sydamerika blev anset for hans skjulested. At det lykkes Josef Mengele at flygte og leve hele sit liv uden at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser skyldtes hverken hjælp fra [[Odessa]] (et loyalt netværk af prominente nazister) eller personligt venskab og beskyttelse fra sydamerikanske diktatorer. Imidlertid kom der gennem årene udtalelser om et fashionabelt liv og en forsættelsen af tvillingeforskningen fra forskellige Nazi-jægere - måske i et forsøg på at bevare interessen for sagen. Denne myte blev portrætteret i litteratur og spillefilm, men virkeligheden skulle vise sig at ligge meget fjernt fra myten.
 
Trods store internationale anstrengelser og dusører for en opsporing af Mengele, lykkedes det aldrig at finde ham, selvom om Sydamerika blev anset for hans skjulested. At det lykkes Josef Mengele at flygte og leve hele sit liv uden at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser skyldtes hverken hjælp fra [[Odessa]] (et loyalt netværk af prominente nazister) eller personligt venskab og beskyttelse fra sydamerikanske diktatorer. Imidlertid kom der gennem årene udtalelser om et fashionabelt liv og en forsættelsen af tvillingeforskningen fra forskellige Nazi-jægere - måske i et forsøg på at bevare interessen for sagen. Denne myte blev portrætteret i litteratur og spillefilm, men virkeligheden skulle vise sig at ligge meget fjernt fra myten.
 
==Afsløringen i 1985==