Versionen fra 21. mar. 2007, 17:47 redigér Fod (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.667 edits m Kirstine Bjerrum Meyer flyttet til Kirstine Meyer over en omdirigering: Kendt navn ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. mar. 2007, 18:13 redigér fjern redigering Fod (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.667 edits m rækkefølge + typos Gå til næste forskel →
Linje 6: Kirsten Bjerrum tog som 18-årig til [[København]] efter at have mistet begge sine forældre. Her boede hun hos storebroderen Jannik Bjerrum i et hjem, der var samlingssted for neturvidenskabeligt interesserede personer, og dette kom til at vække den interesse for de eksakte fag, der sidenhen skulle gøre hende til en pioner blandt kvindelige fysikere. Det var ligeledes i broderens hjem, at hun traf [[matematik]]eren [[Adolph Constantin Meyer]] (f. [[20. maj]] [[1854]] på [[~~Børglumkloster~~Børglum kloster]]), som hun blev gift med [[7. november]] [[1885]]. De fik en søn Johannes Meyer i sommeren [[1896]]. Allerede som 35-årig blev Kirstine Meyer [[18. december]] [[1896]] enke og dermed eneforsørger for den små Johannes, der barndommen igennem tilbragte meget tid i Jannik Bjerrums hjem med fætre og kusiner - især når Kirstine Meyer var på rejse som censor eller på ferie - ofte vandreferier i [[Østrig]] med de to naturvidenskabelige veninder H. Adler (som livet igennem var til stor inspiration for Kirstine Meyer) og Thyra Eibe. I [[1882]] tog Kirstine Meyer eksamen fra [[N. Zahles Skole\|Nathalie Zahles skole]] som lærerinde, i [[1885]] blev hun student sammesteds, og samme ård påbegyndte hun studier på [[Københavns Universitet]]. I [[1892]] tog hun eksamen som [[magister]] og blev dermed sammen med H. Adler de første kvindelige fysikere i Danmark. I perioden [[1885]]-[[1909]] var Kirstine Meyer tilknyttet N. Zahles skole som lærerinde i naturlære, og havde her ry som en inspirerende og kyndig underviser. Inspireret af en pædagogisk rejse til [[London]] gik hun som noget helt nyt i Danmark ind for, at eleverne i undervisningen skulle gøre sig erfaringer gennem praktiske forsøg. Linje 23: Ved siden af sit daglige arbejde varetog Kirstine Meyer et antal forskellige pædagogiske hverv; * Blandt andet var hun medlem af flere udvalg, der behandlede Skoleloven af 1903, og det er blandt andet hendes fortjeneste, at fysikundervisningen blev gjort mere eksperimentel samtidig med, at der indførtes elevøvelser. * I [[1902]] udgav hun sin ''Lille Naturlære'' for 12-14 års-elever, og denne bog blev banebrydende for den grundlæggende fysikundervisning. * [[1902]]-[[1913\|13]] grundlagde og redigerede hun [[Fysisk Tidsskrift]], som blev et forum for diskussioner om undervisningsmæssige spørgsmål, og samtidig orienterede om nye landvindinger inden for fysikken (fx radioaktive stoffer og deres stråling). * I [[1908]] blev hun leder af faglærerindernes praktisk-pædagogiske uddannelse, et hverv, hvor hun viste sig som en fremragende vejleder. * I [[1909]] blev hun medlem af eksamenskommissionen for seminarierne. * I [[1916]] blev hun udnævnt til formand i bestyrelsen for faglærerinde- og faglærereksamen.▼ * I [[1910]] blev hun udnævnt til faglig medhjælper for undervisningsinspektøren for gymnasierne efter at være blevet forbigået i 1903 - på trods af, at hendes lærer, professor C. Christiansen havde indstillet hende som sin efterfølger. (Den daværende undervisningsinspektør M. Cl. Gertz havde ikke modet til at udnævne en kvinde). Hun bestred stillingen helt til [[1932]], undervejs beundret og ind imellem frygtet. Kirstine Meyer nævnte selv, at det som kvinde dengang var svært at avancere; ''"Kvalifikationerne maatte i saa Tilfælde ligge et godt Stykke over Konkurrenternes. Dog – heri er jo en nyttig Spore til Dygtiggørelse."'' ▲* I [[1916]] blev hun udnævnt til formand i bestyrelsen for faglærerinde- og faglærereksamen. * [[1919]]-[[1923\|23]] var hun medlem af den store skolekommission. * Fra [[1928]] var hun formand for censorerne i fysik ved Kbh.s Universitets skoleembedseksamen. ==Naturvidenskabeligt== I [[1899]] fik Kirstine meyer [[Videnskabernes Selskab]]s guldmedalje for artiklen ''Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne''. Artiklen blev trykt i [[1900]] og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. [[tryk]], [[rumfang]] og [[temperatur]]. Hun forsvarede sin doktordisputats i [[1909]] på en afhandling om ''Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne'' og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en [[drDr. phil.\|filosofisk doktorgrad]] i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i [[Tyskland]]), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutiddige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter ''isens smeltepunkt'' og ''vands kogepunkt'', ikke stammer fra den polske videnskabsmand [[G.Gabriel D.Daniel Fahrenheit\|Fahrenheit]], som man hidtil havde troet, men fra danskeren [[Ole Rømer]]. I de følgende år skrev Kirstine Meyer forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var latinkyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift ''Adversaria'', som indtil da havde været opbevaret upåagtet på Københavns Universitets biblioteket. Adversaria blev genudgivet i [[1910]] og afslørede Rømers viden inden for [[astronomi]], [[fysik]], [[matematik]] og [[konstruktion]]. Linje 45: * Kirstine Meyer modtog 1920 [[Fortjenstmedaljen]] i guld. * Kirstine Meyer modtog 1925 [[Tagea Brandt Rejselegat]] ==Se også== [[Observatorium Tusculanum]] ==Eksterne henvisninger== * ~~Jens Vibæk:~~ ''Hanna Adler og hendes skole'' / Jens Vibæk, 1959. * ''Natalie Zahle til Minde'', 1927. * Fysisk Tidsskrift, 1942. * Levnedsberetning i Kbh.s Universitets festskrift 1909. * Optaget i [[Dansk Biografisk Leksikon]]. [[Kategori:Danske fysikere\|Meyer, Kirstine]] [[Kategori:Født i 1861\|Meyer, Kirstine]] [[Kategori:Død i 1941\|Meyer, Kirstine]] [[en:Kirstine Meyer]]

Kirstine Meyer: Forskelle mellem versioner