Ejerlav: Forskelle mellem versioner

▲Ejerlavet var oprindeligt betegnelsen for den ”grundejerforening” der bestod i jordfællesskabets dage og som tog sig af alle forhold, der stod i forbindelse med jordfællesskabet. Ejerlavet går formentlig ligeså langt tilbage som jordfællesskabet og det vil sige til 1200-tallet og formentlig tidligere. Ordningen udsprang ikke af lovgivning, men af skik og brug og kunne variere fra landsby til landsby. Efterhånden blev bestemmelserne mere formaliserede i en byvedtægt. Ejerlavets medlemmer var byens gårdmænd og traf sine beslutninger på Bystævnet, der fandt sted på en centralplads i landsbyen. Her traf man beslutninger om de forskellige markarbejders påbegyndelse, om fællesgræsningen, om åbning og lukning af gærderne – de hegn, der beskyttede de dyrkede arealer m.v.. Men det kunne også være afgørelser i konflikter mellem gårdmændene. Der var naturligvis også valg af formand, nedsættelse af udvalg og fra tid til anden ændringer i de bestemmelser som regulerede ejerlavets forhold. Ejerlavene mistede sin betydning i forbindelse udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningen skete som regel samlet for et helt ejerlav og derfor bevaredes ejerlavenes navne ved udarbejdelse af en matrikel i 1844, hvor enhver ejendom fik et matrikel nummer, der knyttedes til et ejerlav og et sogn, som beskrevet ovenfor.