Der er flere forskellige måder at lave en radioforsats på:
*[[Diodemodtager]], [[Krystalmodtager]] (anvendt- Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun stærke stationer kan modtages. Få komponenter. Ingen strømforsyning nødvendig undtagen radiosenderens modtagne energi.)
*[[Retmodtager]] (- Anvendes til visse radioure f.eks. [http://www.oz9hbo.mira.dk/aktiv/blad/nr1-2001.pdf OZ9HBO, EDR Holstebro, Experimenterende Danske Radioamatører (pdf)] Citat: "...Program 1 på langbølge med 150 kW,245 kHz [2004: 243 kHz]. Langbølgens frekvens er så nøjagtig, at den af videnskab og industri benyttes som normalfrekvens. Dens afvigelse er mindre end én svingning for hver milliard svingninger...").
**[[Netrodyn modtager]] - Anvendt i radiofoniens barndom - ca. [[1923]]-[[1926]]. *[[Refleksmodtager]] (anvendt- Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen og den anvendes også som LF-forstærker og AM-detektor. Lavt strømforbrug.)
*[[Superregenerativ modtager]] (anvendt- Anvendt i radiofoniens barndom ([[1920'erne]]-[[1950'erne]]). Forbavsende god selektivitet og forstærkning. Kan være et godt undervisningseksempel. Kan være svær at benytte, da den let går i selvsving. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen. Lavt strømforbrug.)
*[[Superheterodyn modtager]] (mest- Mest anvendt idag. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Billig i dag.)
*[[softwarestyret radio]] (Endnu (2004) ikke særligt anvendt. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Særligt egnet til modtagelse af digital signaler. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Dyr i dag (2004).)
