Jernbyrd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Jernbyrd''', et [[middelalder]]ligt [[retsplejemiddel]] som blev anvendt som bevismiddel.
Jernbyrd hører under den typer bevisformer man også kalder gudsdomme eller ordalier.
 
Midlet bestod i at vedkommende, som skulle føre bevis for sin påstand, bar et stykke glødende jern i sine hænder eller gik barbenet over glødende plovjern.
 
Jernbyrd anvendtes ved alvorligere sager, så som:
Hvis hun eller han ikke brændte sig, havde vedkommende bevist sin uskyld.
Tyveri og manddrab, grovere legemsangreb og voldtægt
 
Derudover kunne jernbyrd kun anvendes, når anklageren støttede sin sigtelse med to vidner.
 
Der fandtes Lov 3 typer jernbyrd.
Skudsjern - ''Den anklagede skulle bære et stykke glødende jern ni skridt, før han kunne kaste det fra sig.''
Trugsjern - ''Her skulle den anklagede kaste et glødende jern i et opstillet trug, hvis forsøget mislykkedes skulle den
anklagede samle jernet op og forsøge igen.''
Skrå - ''Hvor den anklagede skulle gå barfodet over tolv glødende plovjern.''
 
Efter jernbyrden blev hånden forseglet i en vante og efter nogle dage blev hånden/foden beset. Havde jernbyrden efterladt et betændt brandsår, var beviset ikke ført.
 
Jernbyrd foregik under gejstlig medvirken, fordi man troede på at Gud ville udpege en skyldig ved at afvende normale følger, ved berøring af glødende jern. Man anså dette som et bærende element i bevisførelsen.
 
Denne [[bevisbyrde]] blev afskaffet i Danmark ca. [[1216]].
 
I 1215 blev det forbudt gejstlige at medvirke ved jernbyrdsceremonialetjernbyrd, der hidtil havde fordret kirkelig deltagelse. Beslutningen blev taget ved et kirkeligt møde (koncil) i Rom, ved det IV Laterankoncil. Kong Valdemar erstattede denne for bevisførelse med andre bevisformer.
 
 
{{histstub}}