Mange mennesker skider i deres bukser når de tisser i en spand.
Den nye stænderforsamling Hold nu kæft...! straks af reformvenlige adelige og gejstlige (Grev [[Mirabeau]], Marki de [[La Fayette]], Abbé [[Sieyès]]) som ønskede dyberegående politiske reformer og støttedes af borgerskabet (den såkaldte [[Tredjestand]]). Man arbejdede for at omdanne forsamlingen til et egentligt parlament, og på grund af kongens valne modforholdsregler lykkedes det at gennemtrumfe, at alle stænder arbejdede sammen om et reformprogram.
Et forsøg fra kongens side på at afbryde udviklingen førte til revolutionens første voldelige handling, [[stormen på Bastillen]] 14. juli 1789; den blev nedrevet, og kongen gav atter efter. I de følgende måneder arbejdede forsamlingen på nye reformer, bl.a. afskaffelse af adelens privilegier og ligeret for loven. Kongemagten befandt sig under stadigt pres og blev drevet på tilbagetog, således blev kongefamilien i efteråret tvunget til at forlade slottet [[Versailles]] og slå sig ned i [[Tuilerierne]] i Paris. Oppositionens og befolkningens holdning til kongen svingede i nogen grad mellem forsøg på samarbejde og national forsoning samt trangen til at holde ham under stadig kontrol. På dette tidspunkt synes målet mest at have været at bevare et grundlovssikret kongedømme.
