Allinge Kirke: Forskelle mellem versioner

Kirkens nuværende udseende er resultatet af en omfattende restaurering fra juli til november 1992. [[Biskop Erik Norman Svendsen]] stod for genåbningen af kirken 22. november 1992.

Arkitekt Jørn Appel, Steenbergs tegnestue, [[Rønne]] stod for opmåling og gennemførelse af restaureringen.

Alteret blev flyttet tilbage mod gavlen for at give plads omkring døbefonten. Et nylagt granitgulv af [[Hammergranit]] markerer dåbspartiet. Frobenius-orglet blev flyttet fra den østlige sidevæg i kirkens nordlige korsarm til den nordlige gavlvæg. Pulpituret i den sydlige korsarm blev indrettet til menighedslokale. Der kom ny trappe i våbenhuset. Hele kirken og meget af inventaret blev nymalet.

Prædikestolen er i [[senrenæssance]] og fra ca. 1650. Den består af 5 fag, hvoraf de 4 rummer statuer af [[evangelisterne]]. I det 5. fag længst mod nord er Frederik den 3.s monogram. Mellem hvert fag findes 6 piller, der forestiller dyderne med deres symboler. Det fortælles at prædikestolen ikke var bestemt for Allinge kirke. Men skibet som transporterede den, strandede på Nordlandet, hvorefter prædikestolen blev reddet i land og fik sin plads i Allinge kirke.

På kirkens vestvæg bag Busch-orglets trædebælg hænger topstykket til kirkens gamle altertavle smatsamt himlen, der før 1892 hang over prædikestolen.

Den grønne [[messehagel]] blev i 1984 foræret til kirken af Poul og Ruth Jørgensens mindefond. De øvrige messehagler har kirkens nuværende præst bragt med sig.

Dugen blev indviet november 1999. Den er syet af håndgerningslærerinde Lene Steenbuch, [[Sandvig]]. Lene Steenbuch fik ideen til dugen i 1996, men det krævede en hel del forarbejde med at finde mønstre og teknikker som ville passe til kirkemiljøet.

Da selve forarbejdet var overstået, tog det 1½ år at sy dugen. Hele arbejdet blev gjort i tæt samråd med keramiker Gerd Hjort Petersen, [[Rø]], som var farvesætter på kirken under restaureringen i 1992. Inspiration er hentet fra middelalderkunst i [[Sverige]], da mange malerier fra middelalderen og næsten alle middelalderbroderier i Danmark blev ødelagt ved reformationen i 1536.

Motiverne er kopier af middelalderbroderier fra 1400-tallet. Broderiteknikkerne er også de originale, hvoedsagelighovedsagelig det der kaldes nedlagt syning, hvor guldtråden kun ligger på oversiden af stoffet og bliver holdt nede af en tynd silketråd.

På siderne ses bogstaverne I H S, som er et Jesusmonogram. I H S er det samme som J E S på græsk, og altså de tre første bogstaver i [[Jesus]]. I mellemrummene ses den franske lilje, hvis oprindelige betydning er [[treenigheden]], den ses meget ofte på middelalderudsmykninger. Dugens blå farve blev valgt da der er en blå farve i orglet. Senere fik kirken også et blåt tæppe.

Således døde i Allinge-Sandvig 126 personer af [[pest]] i 1618 og i 1654 var der 102 pestofre.

Oppe i tårnet hænger 2 klokker. Den ene har hverken inskription eller årstal, men er antagelig senmiddelalder og formodes at være kommet fra [[Salomons Kapel]]. Den anden og største klokke er støbt af Johan Heinrich Armowitz fra [[Lübeck]]. På en akantusbort står indskriften: "Soli Deo gloria" / "Gud alene æren". På siden er følgende vers:

Omkring kirken ligger den gamle kirkegård. På denne lille kirkegård findes en [[runesten]], kaldet "Kongestenen". Denne runesten har tidligere stået i [[Klemensker]], men blev ført til Allinge i 1876. Indskriften på Kongestenen lyder: "Brune og hans brødre lod denne sten rejse efter deres fader Thorlak og deres broder Esge". Ved tårnets sydmur findes 3 stene. Den ene af rød Nexøsandsten blev sat 1773 over familien Lars Andersen Birch, kongelig by-, birke- og herredsskriver. Den anden af grå kalksten blev ca. 1797 sat over [[prokurator]] Michel Pederson Gronbech.