Allinge Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sjeberg (diskussion | bidrag) Artiklen er færdiggjort |
Sjeberg (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 11:
==Historie==
'''Allinge kirke''' er sognekirke for Allinge-Sandvig sogn. Sognet blev i [[1941]] udskilt fra [[Olsker]] sogn.
Kirken, der i [[1569]] kaldtes "Alende Capell", bestod oprindelig af et lille sengotisk langhus af kløvet [[granit]], men har siden ændret skikkelse i væsentlig grad. Allerede i middelalderen synes skibet forlænget mod vest, og senere, antagelig i renæssancetiden, tilbyggedes et vesttårn.
I [[1892]] skete den store ombygning under ledelse af [[Mathias Bidstrup]]. Hele den østlige del, den oprindelige kirke, blev fjernet. I stedet byggedes et tværskib og mod øst en korbygning. Kirken fik herved 600 siddepladser. I dag er kirkens siddepladser dog halveret. Kirken, som er gulkalket, har overalt træloft, for langhusets vedkommende en flad tøndehvælving.
==Restaurering==
Kirkens nuværende udseende er resultatet af en omfattende restaurering fra juli til november [[1992]]. [[Biskop Erik Norman Svendsen]] stod for genåbningen af kirken [[22. november]] 1992.
Arkitekt Jørn Appel, Steenbergs tegnestue, [[Rønne]] stod for opmåling og gennemførelse af restaureringen.
Keramiker Gerd Hjort Pedersen, [[Rø]], og kirkemaler Poul Andersen hjalp med valg af farver samt en stor del af kirkens udsmykning.
Alteret blev flyttet tilbage mod gavlen for at give plads omkring døbefonten. Et nylagt granitgulv af [[Hammergranit]] markerer dåbspartiet. Frobenius-orglet blev flyttet fra den østlige sidevæg i kirkens nordlige korsarm til den nordlige gavlvæg. Pulpituret i den sydlige korsarm blev indrettet til menighedslokale. Der kom ny trappe i våbenhuset. Hele kirken og meget af inventaret blev nymalet.
==Interiøret==
Alterbordet er fra 1892. Altertavlen er smykket med hjulkors i begge sider, i midten med et kryds med et R i, hvilket betyder C H R dvs. Kristus, omgivet af cirkel-hjulet med 32 prikker som symboliserer evigheden. Det kan tolkes som: "Kristus, han er, han har altid været, han vil altid være" (jf. ordene fra Joh. Åb. 1,8). Tegnene alfa og omega henfører til teksten "Jeg er alfa og omega".
Over alterbordet ses et krucifiks fra [[1866]] af N.V. Fjeldskov.
Kalk og disk er fra [[1736]] og er udført af Københavnermesteren Asmus Friedrich Holling. [[Oblatæske]], udført af Andreas Brøndlund i [[1763]], er skænket af menigheden. I låget er graveret "Lahs Hansen Mahler 1763" (sognepræst i Sct. Ols og Allinge menighed [[1760]]-[[1786]]). De store messingstager er fra omkring [[1650]], de står på alterbordet sammen med et par lysestager.
Prædikestolen er i [[senrenæssance]] og fra ca. 1650. Den består af 5 fag, hvoraf de 4 rummer statuer af [[evangelisterne]]. I det 5. fag længst mod nord er Frederik den 3.s monogram. Mellem hvert fag findes 6 piller, der forestiller dyderne med deres symboler. Det fortælles at prædikestolen ikke var bestemt for Allinge kirke. Men skibet som transporterede den, strandede på [[Nordlandet]], hvorefter prædikestolen blev reddet i land og fik sin plads i Allinge kirke.
Døbefonten af [[Moseløkkegranit]] er fra 1890. Dåbsfadet af messing er af nyere dato.
Granitgulvet under dåbspartiet er lagt ved restaureringen i 1992. Det er Hammergranit. Døbefonten er tegnet af arkitekten [[Mathias Bidstrup]], som også har lavet udkastet til den døbefont, der stod i Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade i Rønne. Denne døbefont står nu i Allinge Kapel på Allinge kirkegård. Mathias Bidstrup (1852-1929) var en flittig arkitekt på Bornholm, var således involveret i flere kirkerestaureringer samt tegnet flere af øens kirker, skoler og stationsbygninger.
Det gamle orgel på pulpituret har 6 stemmer. Det er bygget i [[1894]] af A.H.Busch & Sønner. Orglet har en trædebælg og er således også funktionsdygtigt uden elektricitet. Det blev renoveret i 1992.
Det nye orgel i kirkens nordlige korsarm har 12 stemmer. Det er bygget i 1962 af orgelfirmaet Frobenius.
Linje 46:
Et sengotisk korbuefrucifiks fra ca. 1520 er hængt op øst for dåbspartiet. Det gamle alterkrucifiks blev efter Nationalmuseets ønske renoveret i forbindelse med kirkens restaurering i 1992.
Skibet Naos blev skænket til kirken i 1905 af Allinge-Sandvig Sømandsforening. Stenhugger Herman Svensson i Rosengade byggede det. I 1992 blev skibet renoveret af Villy Holm i [[Tejn]].
Pengeblokken ved kirkedøren er fra 1700-tallets begyndelse. På jernlåget er smedet Frederik den 4.s monogram. Pengeblokken benyttes stadig til søndagens kollekt.
==Alterdugen==
Dugen blev indviet november [[1999]]. Den er syet af håndgerningslærerinde Lene Steenbuch, [[Sandvig]]. Lene Steenbuch fik ideen til dugen i 1996, men det krævede en hel del forarbejde med at finde mønstre og teknikker som ville passe til kirkemiljøet.
Da selve forarbejdet var overstået, tog det 1½ år at sy dugen. Hele arbejdet blev gjort i tæt samråd med keramiker Gerd Hjort Petersen, [[Rø]], som var farvesætter på kirken under restaureringen i 1992. Inspiration er hentet fra middelalderkunst i [[Sverige]], da mange malerier fra middelalderen og næsten alle middelalderbroderier i Danmark blev ødelagt ved reformationen i 1536.
Motiverne er kopier af middelalderbroderier fra [[1400-tallet]]. Broderiteknikkerne er også de originale, hovedsagelig det der kaldes nedlagt syning, hvor guldtråden kun ligger på oversiden af stoffet og bliver holdt nede af en tynd silketråd.
På forsiden ses fra venstre: Apostlen Peter med nøglen som attribut, dernæst en engel. I midten Kristus på korset omgivet af engle. Længst til højre apostlen Johannes med kalken som attribut.
På siderne ses bogstaverne I H S, som er et Jesusmonogram. I H S er det samme som J E S på græsk, og altså de tre første bogstaver i [[Jesus]]. I mellemrummene ses den franske lilje, hvis oprindelige betydning er [[treenigheden]], den ses meget ofte på middelalderudsmykninger. Dugens blå farve blev valgt da der er en blå farve i orglet. Senere fik kirken også et blåt tæppe.
| |||