Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m {{substub}} |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Praktischer Idealismus''' blev skrevet som en række mindre artikler af grev [[
==Sammenfatning==
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i geopolitik. Grev [[Coudenhove-Kalergi]] klargør mekanismerne i det moderne samfund: Demokratiet er en mellemtilstand, som vi må tåle, fordi Europas folk på den ene side ikke er klare til at tolerere sin nye herrerase, det nye ånds-aristokrati: Jøderne, og fordi denne nye herrerase endnu er under dandelse og ikke helt klar til at overtage sin retmessige plads. <br />
Det politiske demokrati styres bare tilsyneladene af folket, politikerne og så videre. I praksis er det modsat. Journalisterne bestemmer, hvad folk får at vide og dermed hvad de skal mene. Den som styrer medierne, styrer altså folket. <br />
Jøderne skal imidlertid ikke bare styre Europas lande, men det nye [[Paneuropa]] skal efterhånden strække sig ud over hele kloden og sikre den evige fred og fordragelighed. Han gør sig også i denne sammenhæng grundige tanker om betydningen af etnisiteter. Hvis folk tillades at indavles, vil de bevare sine traditioner og sin stolthed; kort sagt de vil være forudsigbare, men vanskelige at styre. Bastarder derimod tilskriver han karakterløshed og egensind, men også historieløshed og rodløshed. Set i det moderne EUs lys, som kræver fri flyd af arbeidskraft, så passer denne nye slaverase udmærket ind i billedet. Det har blevet hævdet fra konspiratoriske kredse at grev [[Coudenhove-Kalergi]] skulle have krævet, at Europas folk skulle raseblandes. Det er det nok vanskeligt at finde belæg for. Derimod "ser han for sig" at Europas folk i en fjern fremtid er lysebrune, som han antog antikkens Ægyptere så ud, altså en blanding af europæere, asiater og afrikanere. Det som alligevel taler for konspirationsteorien er, at Paneuropabevægelsen den dag i dag så helhjertet bekender sig til det kristne Europa, til familien og til de selvstændige folk. Hvis det er målet for deres virke, hvordan bringer de det i samklang med grev [[Coudenhove-Kalergi]]s beskrivelse af den jødiske herrerases ustoppelige fremvækst, som ikke er nævnt i Bambergprogrammet?
Det kan naturligvis heller ikke være uden interesse, at de europæiske lande, og Tyskland i særdeleshed, overflommes af millioner af fremmedkulturelle og at denne målrettede aflivning af tysk etnisitet fremelskes af internationale organer som FN og en relativt entydig presse.
Det ser altså ud til, at grev [[Coudenhove-Kalergi]]s geopolitiske planer giver resultater.
==Vorord==
Indledningsvis stiller grev [[Coudenhove-Kalergi]] idealisme op mod materialisme. Hvor materialisten ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker idealisten sig langt ud over materialistens grænser på begge sider. Han ophøjer derfor idealismen - heroismen - som aristokratisk indstilling, materialismen som demokratisk; der tæller lyst og mængde mere en storhed. Menneskemasserne lokkes af begær og lidenskaber; menneskeheden formes af store mænds heltegerninger.<br />
Så tager han et opgør med demokratiet som sådan: "Det politiske demokratis højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten makt." <br />
Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: De alierede havde afvæbnet Tyskland og på tyskernes vegne kasseret kejseren. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene og formåede ikke at skabe ro og trivsel. Tyskland blev hjemsøgt af utallige små og store borgerkrigslignende tilstande. Også [[Moskva]] ydede her efter bedste evne. <br />
Grev [[Coudenhove-Kalergi]] var ikke nogen stor tilhænger af [[Internationale]]n, hvilket man vil forstå efterhånden som vi arbejder os gennem hans værk. Ikke bare mente han, at demokratiet skulle føre frem til aristokrati, han mente også, at aristokratiet skulle krones af een person. Men ikke en hersker, som det gamle feudale aristokratis grever og baroner, men ud af det nye aristokrati skulle der løftes een fører: "Føreren skal træde i stedet for herskeren - det ædle sind i stedet for det ædle navn - det rige hjerte i stedet for den rige pung. Det er den sanne mening for den udvikling som kalder sig demokratisk. <br />
Alt andet ville være kulturelt selvmord."
Idealismen, som i syden førte til den hellige som ideal, lidelsen som ideal, blev i norden til helten, den kæmpende. For de nordiske folk måtte overvinde naturkræfterne; resultatet er teknikken. Arbejderen er den moderne helt. Hans modsætning er borgeren, men den dovne blodsuger. <br />
Grev [[Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken og en [[klassekamp]], men taler her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hilter]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem direkte andel i frukten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"<br/ >
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev [[Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke tritt. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres. Krigen har udspillet sin rolle. Arbeidet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kanibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".
| |||