Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner

Her taler han altså helt med samme mund som Adolf [[Hitler]], og det er slet ikke usandsynlig at [[Hitler]] har hentet betydelig inspiration hos grev [[Coudenhove-Kalergi]], selv om de på en række punkter var de bitreste fjender.<br />

Idealismen, som i syden førte til den hellige som ideal, lidelsen som noget ædelt, blev i norden til helten, den kæmpende. For de nordiske folk måtte overvinde naturkræfterne; resultatet er teknikken. Arbejderen er den moderne helt. Hans modsætning er ikke borgeren, men den dovne blodsuger. <br />

Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev [[Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres. Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kannibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".

Her holder grev [[Coudenhove-Kalergi]] sig til retorik; ment er sandsynligvis at vi alle må bidrage med den løsningsmodel, som bogen i sin helhed tegner: Dannelsen af den jødiske herrerase og underrasen bestående af de europæiske folk iblandet asiatiske og afrikanske elementer.