Versionen fra 12. maj 2007, 10:19 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.927 edits m er en bog ... ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. maj 2007, 15:31 redigér fjern redigering OrlaFl (diskussion \| bidrag) 45 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 16: ==Forord== Indledningsvis stiller grev [[Coudenhove-Kalergi]] [[idealisme]] op mod [[materialisme]]. Hvor materialisten ikke ved om noget højere end lyst og ikke noget værre end smerte, så strækker idealisten sig langt ud over materialistens grænser på begge sider. Han ophøjer derfor idealismen - [[~~heroisme~~hero]]nismen - som [[aristokrati]]sk indstilling, materialismen som demokratisk; der tæller lyst og mængde mere en storhed. Menneskemasserne lokkes af begær og lidenskaber; menneskeheden formes af store mænds heltegerninger.<br /> Så tager han et opgør med [[demokrati]]et som sådan: "Det politiske demokratis højeste mening er: Åndelig aristokrati; det giver materialisten sin nydelse og idealisten magt." <br /> Vi må ikke glemme, hvilken tid bogen blev skrevet i: De allierede havde afvæbnet [[Tyskland]] og på tyskernes vegne kasseret kejseren. I stedet blev den skrøbelige [[Weimarrepublikken]] stablet på benene; den formåede ikke at skabe ro og trivsel. [[Tyskland]] blev hjemsøgt af utallige små og store borgerkrigslignende tilstande. Også [[Moskva]] ydede her efter bedste evne. <br /> Linje 26: Problemet, som menneskeheden stod overfor efter grev [[Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres. Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr kannibalisme. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme". Her holder grev [[Coudenhove-Kalergi]] sig til de store vendinger; ment er sandsynligvis at vi alle må bidrage med den løsningsmodel, som bogen i sin helhed tegner: Dannelsen af den jødiske herrerace og underracen bestående af de europæiske folk iblandet asiatiske og afrikanske elementer. =="FØRSTE DEL; "OM LAND- OG BYMENNESKER"== Den er delt op i 5 kapitler: 1. Landmenneske – bymenneske <br /> 2. [[Junker]] – Literat<br /> 3. Gentleman – Boheme<br /> 4. [[Indavl]] – [[Krydsning]]<br /> 5. [[Hedensk]] og [[kristen]] mentalitet<br /> ==1. Landmenneske – bymenneske== Grev [[Coudenhove-Kalergi]] tar udgangspunkt i landmennesker som bærere af traditionen. De er forankret i naturen. Derfor er deres religion en naturreligion, deres kristendom mere en overtro, en tro på naturen, dens kraft og menneskets underlegenhed. <br /> Landmenneskerne er knyttet til naturen der de lever. Der er derfor stor forskel på landmenneskerne fra det ene og det andet sted. De findes i alle varianter fra stenaldersamfund til de som til forveksling ligner bymennesker. <br /> Landmenneskerne er konservative, irrationelle, men konkrete. <br /> Bymenneskerne er udbrydere. De tog et opgør med landet. Bymennesker fra forskellige byer ligner hinanden langt mere end landmenneskene sig imellem. Kultur giver bymenneskerne det som landmenneskerne får af naturen. <br /> I byen brydes impulserne fra landet. Bymenneskenes liv er mere mekanisk, abstrakt og intellektuelt. <br /> "Det typiske bymenneske forbinder kristelig moral med ureligiøs skepsis, med rationalistisk materialisme og mekanistisk ateisme. Den deraf følgende verdensanskuelse er socialisme: den moderne storbyreligion." <br /> Til slut i kapittelet sætter grev [[Coudenhove-Kalergi]] op nogle af modsætningerne i stikordsform: <br /> Rød og grøn internationale<br /> [[Industri]]alisme og landbrug<br /> Fremskridt og reaktion<br /> [[Jødedom]] og [[antisemitisme]]. ==2. [[Junker]] – Literat== "Modsætningerne mellem land- og bymenneske polariseres i junkeren og literaten. Junkeren er typisk officer og literaten er typisk journalist."<br /> Junkeren representerer viljesadelen, literaten åndsadelen. Junkeren, født som han er af landet, er mistroisk overfor alt moderne: Storbyen, demokratiet, [[socialisme]]n, [[internationalisme]]n og forakter bymenneskerne, frem for alt de jødiske literater og journalister. Han sætter sin lid til [[blod og ære]] og sine forfædres verdensanskuelse.<br /> „Literaten er fremskridsvenlig, skeptikker, åndsrig, mangefacetteret, bevægelig, han er [[eudæmonist]], [[rationalist]], [[ateist]], [[socialist]], [[materialist]]. Han overvurderer ånden, undervurderer krop og karakter…"<br /> Disse to forstår ikke hverandre, de bekæmper hverandre og hader hverandre. Men hver for sig er de ekstreme. "… blodadelens højdepunkt er Grand Seigneur, åndsadelens er geniet". Goethe og Cæsar er eksempler på personligheder, som har formået at forene begge sider i sig. <br /> Det gamle Ægypten er et eksempel på en statsdannelse, hvor præster og konger respekterede hverandres stærke sider og i samarbejde frembragte de storslået kultur. [[Kategori:Weimarrepublikken]] [[Kategori:Nationalsocialismen]]

Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner