Illegalt blad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) edit, kat mm |
No edit summary |
||
Linje 2:
[[Kategori:Besættelsen]]
Udvikling og indhold
Illegale blade er betegnelsen for de blade, som under besættelsen blev fremstillet og distribueret ulovligt og hemmeligt uden for den tyske besættelsesmagts og danske myndigheders kontrol. De illegale blade var en alternativ opinion primært for holdninger, der var kritiske over for samlingsregeringens kurs, der blev opfattet som alt for tyskvenlig.
I perioden fra Danmarks besættelse i april 1940 til efteråret 1941 var den illegale pressevirksomhed ikke af stort omfang. Der var nærmest ingen modstand, og befolkningen fulgte regeringens samarbejdspolitik, og pressen var ikke underlagt streng censur. På dette tidspunkt var nødvendigheden for en illegal presse ikke stor, da man kunne følge krigens gang igennem svenske aviser og gennem radioen fra BBC’s udsendelser.
Fra efteråret 1941 til efteråret 1942 forandres den politiske situation. Tyskerne angreb det kommunistiske Sovjetunionen 22.6.1941, og dette fik betydning også for Danmark, idet den danske regering efterfølgende indførte forbud mod Danmarks Kommunistisk Parti. Det nu illegale parti begyndte at udbrede dets synspunkter via det illegale blad Politiske Maanedsbreve, som senere blev til Land og Folk. Fra slutningen af 1941 begyndte andre grupper også at sende illegale blade ud, og flere blade udviklede sig til landsdækkende udgivelser f.eks. De frie Danske. Fra 1941 udkom der flere borgerlige illegale blade som en slags modvægt til de kommunistiske blade.
Indholdet i de illegale blade varierede. Den illegale presse var fra 1941 optaget af at kritisere den politik, som samarbejdsregeringen førte i forhold til tyskerne. De illegale blade var forsigtige i deres grundlæggende kritik af samarbejdspolitikken, men bladene kritisere bl.a. danske indrømmelser og tyske løftebrud.
Først fra 1942-43 begyndte de illegale blade at tale for sabotage. Her var det både de borgerlige samt de kommunistiske blade, som gav udtryk for opbakning til sabotageaktioner. De illegale blade kom fra dette tidspunkt til at stå som en modvægt til den legale presse og regeringens antisabotagekampagne.
De illegale blade havde også fokus på de forskellige befolkningsgrupper, som ansås for at være tyskvenlige. De såkaldte værnemagere, danske erhvervsdrivende, som samarbejdede med besættelsesmagten, blev ofte hængt ud i bladene. Andre grupper som østfrontfrivillige, nazister, stikkere og tyskerpiger blev også hængt ud i den illegale presse.
Fra 1943 kom bladene i højere grad til at indeholde aktuelt nyhedsstof. Flere blade havde kontakt til avisredaktioner og eksempelvis politiet, og via disse kanaler kunne bladene holde sig udmærket orienteret om censurerede nyheder. For at opretholde aktualiteten omkring nyhederne måtte bladene dog udvide deres informationskilder. Det illegale Information begyndte at samarbejde med Nordisk Nyhedstjeneste og kom til at fungere som den illegale presses nyhedsbureau.
Da krigen nærmede sig sin afslutning i 1944-45, begyndte de illegale blade mere og mere at handle om de problemer, som ville opstå ved krigens afslutning. Samtidig var bladene også optaget af den situation, som Danmark ville stå over for i den første efterkrigstid. De illegale blade blev også i højere grad optaget af, hvorledes der efterfølgende skulle gennemføres et retsopgør mod de danskere, som havde stået på tyskernes side under besættelsen.
Frihedsrådet, modstandsbevægelsens fælles organ, havde i efteråret 1943 sat retningsliner op for dette kommende opgør i pjecen Naar Danmark atter er frit. Rådet og de illegale blade indledte samarbejde fra februar 1944 og dannede ”Frihedsrådets Bladudvalg”. På denne måde fik man en mere fælles organisatorisk samling på bladene.
Ved befrielsen i maj 1945 fortsatte flere af bladene som legale aviser. Dette var tilfældet for bl.a. Land og Folk, Frit Danmark, og Morgenbladet. Det er dog kun dagbladet Information, som har overlevet til i dag.
Produktion og distribution
Fra Augustoprøret i 1943 steg antallet af illegale blade kraftigt. Nogle blade havde store oplag. Frit Danmark var i starten på 5000 eksemplarer, men steg til 145.000 eksemplarer i besættelsestidens sidste måneder. I 1944-45 var der over 250 forskellige illegale blade i Danmark - i 1941 havde der ikke engang været 20 blade. I hele besættelsestiden fra 1940-45 fandtes der ca. 550 forskellige og selvstændige blade. Der blev produceret mange forskellige typer af illegale blade. Nogle var meget professionelt sat op, men det gjaldt ikke alle blade. Der findes også et eksempel på et illegalt blad, som blev lavet af gymnasie¬elever, hvor man brugte toiletpapir til at skrive på.
I året 1944 var totaloplaget lige under 11 millioner eksemplarer, men fra januar 1945 til april 1945 var oplaget på 10 millioner eksemplarer for kun 4 måneder. Det er blevet anslået, at der under hele besættelsen udkom 26 millioner eksemplarer af illegale blade. Udgivelseshyppigheden varierede. Nogle blade udkom en gang om måneden andre hver 14. dag, mens der også var blade, som udkom hver dag særlig nær befrielsen.
De illegale blade blev finansieret på en særlig måde. Det var ikke muligt at abonnere på et illegalt blad, eftersom de var ulovlige, og tysk og dansk politi forsøgte at standse dem. Blade med politiske rødder lavede indsamlinger hos partimedlemmer og sympatisører. Man kunne også rejse midler ved eksempelvis at sælge illegale bøger med fortjeneste. De blade, som ingen politisk tilknytning havde, blev hindret i udgivelse pga. manglen på penge, og disse måtte indsamle midler fra private bidrag. Det er blevet skønnet, at omkostningerne ved produktion og distribution af et enkelt illegalt blad var gennemsnitligt på 25 øre. Til sammenligning kostede en legal avis ca. 17 øre i 1945.
De fleste illegale blade blev skrevet på maskine og herefter mangfoldiggjort via duplikering, men der fandtes også illegale trykkerier.
Bladene blev distribueret på forskellige måder. Nogle blev sendt med posten til udvalgte modtagere, hvor man benyttede sig af en fiktiv afsender. En anden måde var at omdele bladene fra husstand til husstand. Man brugte også at lægge bladene i en bunke eksempelvis på arbejdspladser.
Illegal bladvirksomhed. Med Helsingør kommunisternes formand, skibsbygger Eigil Larsens flugt fra Horserødlejren, blev der i løbet af efteråret 1942 organiseret en effektiv illegal bladvirksomhed. Bladet ”Ny Tid” blev således det væsentligste illegale nyhedsblad i Nordsjælland og udkom helt frem til besættelsens ophør. Eigil Larsen var igangsætter af ”Ny Tid” og prioriterede de illegale blades betydning for modstandskampen meget højt.
| |||