Skillingsvise: Forskelle mellem versioner

 

På landet blev skillingsvise solgt af omvandrende handelsmænd, [[bissekræmmere]], mens de i byerne blev solgt af børn og af såkaldte ''visekællinger'', der gik rundt på gader og stræder og gerne enten sang eller opråbte viserne for at tiltrække kunderne. Dette salg blev dog forbudt fra [[18. september]] [[1805]], hvor en lovovertrædelse kunne give op til 3 måneders arbejde i [[forbedringshus]]. Visekællingerne betale selv 1 [[skilling]] pr. vise og videresolgte dem for 2 skillinger. 1 skilling var fra [[møntreformen i 1845]] lig med omkring 4 øre.

Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål. F.eks.