J.P. Jacobsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''J.P. Jacobsen''' ([[1847]]-[[1885]]) var en [[Danmark|dansk]] [[forfatter]].
 
Han tog sin eksamen i biologi på universitet og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembrudsmændgennembruds mænd, dvs. brødrene Brandes, hvor især Eduard Brandes blev en nær ven.
 
Pga. denne tilknytning er han i mere end 100 år blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både Rilke og Stefan George gik så vidt, at de lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, Hugo von Hoffmannsthal og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen.
 
Nok var J.P. Jacobsen som det moderne gennembrudsmændgennembruds mænd ateist, men hans digtning er alt andet end naturalistisk også i Georg Brandes´ brede forstand, for J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed "derved vinde de i Liv" (brev til Eduard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler såsom suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Dette kommer måske tydeligst til udtryk i novellen "Der burde have været Roser" og i Michelangelo-arabesken , men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selvom der skulle gå nogle år, før Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Helge Rode førte stilen videre.
 
J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig-Ungarn, Sverige og England end herhjemme.