J.P. Jacobsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 5:
Han tog sin eksamen i biologi på Københavns universitet og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd, dvs. brødrene Brandes, hvor især [[Edvard Brandes]] blev en nær ven.
Pga. denne tilknytning er han i mere end 100 år. hvor den biografiske metode var fremherskende, blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både [[Rainer Maria Rilke|Rilke]] og Stefan George gik så vidt, at de lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, [[Hugo von Hofmannsthal]] og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen.
Nok var J.P. Jacobsen som det moderne gennembruds mænd ateist, men hans digtning er alt andet end naturalistisk også i [[Georg Brandes]]' brede forstand, for J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed "derved vinde de i Liv" (brev til Edvard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler såsom suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Dette kommer måske tydeligst til udtryk i novellen "Der burde have været Roser" og i Michelangelo-arabesken , men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selvom der skulle gå nogle år, før [[Sophus Claussen]], [[Johannes Jørgensen]] og [[Helge Rode]] førte stilen videre.
J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og England end herhjemme. At Jacobsen står for det moderne, ses også i den kendsgerning, at dodekafaniens, dvs. tolvtonemusikkens opfinder, [[Arnold Schönberg]], satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange.
Jacobsen er blevet læst af [[Sigmund Freud|Freud]], og man kan måske se en udvikling fra [[Arthur Schopenhauer|Schopenhauer]] over J.P. Jacobsens ''Fru Marie Grubbe'' til Freud. Det har dog ikke været muligt at påvise, at J.P. Jacobsen skulle have læst Schopenhauer, men J.P. Jacobsen var mere end almindelig god til fremmedsprog, oversatte som den første [[Charles Darwin|Darwins]] evolutionslære til dansk (1872) og havde endnu lettere ved tysk.
I Wilhelm Andersens store litteraturhistorie fremstilleses J.P. Jacobsen som naturalist, hos Fredrik Nielsen efter Freudiansk inspiration som algolagniker, medens Jørgen Vosmar i sin udførlige afhandling er inde på områder, der vil være for pladskrævende her.
I de senere årtier har forskere eller forfattere som Bernhard Glienke, Horst Nägele, Bengt Algot Sørensen, Poul Borum, Uwe Ebel, Jørn Erslev Andersen, nogle 80´erforfattere og jeg selv og mange andre skrevet publikationer, der yder J.P. Jacobsen større retfærdighed.▼
▲I de senere årtier har forskere eller forfattere som Bernhard Glienke, Horst Nägele, Bengt Algot Sørensen, Poul Borum, Uwe Ebel, Jørn Erslev Andersen, nogle 80´erforfattere og jeg selv og mange andre skrevet publikationer, der
== Værker ==
| |||