Synkopetiden: Forskelle mellem versioner

'''Synkopetiden''' - '''yngre urnordisk''' - sproghistorisk betegnelse for perioden [[500]]-[[700]] i slutningen af [[urnordisk]] hvor det [[norrønt|norrøne sprog]] undergik en udtaleforvandling: ''synkopen''.

 

 

De forsvundne vokaler efterlod sig en slags aftryk i udtalen af den foregående vokal, der var lidt forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse små forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: <i>et barn</i> - <i>flere børn</i>. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige.