Danefæ: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sletter lige en sætning fra før nylig udvidelse
No edit summary
Linje 1:
'''Danefæ''' (fra [[oldnordisk]] dvs. "død mands gods") er genstande fra fortiden, herunder [[mønt]]er, der er fundet i [[Danmark]], hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, og som er fremstillet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Sådanne genstande tilhører staten og skal afleveres til [[Nationalmuseet]].
 
==Historie==
Bestemmelserne om danefæ kan følges tilbage til de [[middelalder]]lige [[landskabslove]], f.eks. [[Jyske Lov]], [[1241]], der bestemmer at ''hvad ingen ejer, det ejer kongen. Finder nogen mand [[guld]] eller [[sølv]] i [[grav|høje]] eller efter [[plov]] eller på nogen anden måde, da skal [[konge]]n have det''. Den første 'moderne' rigslov, [[Christian V]]'s [[Danske Lov]], [[1683]] har nogenlunde samme bestemmelse i 5. [[bog]], 9. [[kapitel]], [[artikel]]3.
 
I de følgende hundrede år udvides bestemmelserne til også at gælde andre genstande end ædelmetal, og i en [[kongelig forordning]] af [[1737]] og en såkaldt [[Placat]] ([[cirkulære]]) af [[7. august]] [[1752]] indskærpes igen at: ''Guld, sølv, metal og anden skat, som findes enten [[forborget]] i [[jord]], [[mark]] eller [[hus]] eller andetsteds, og som ingen kender sig ved, det kaldes Danefæ, og hører kongen alene til og ingen anden.''
Særlig interessant er beslutningen om at [[honorere]] [[finde]]ren: ''Hvo, som måtte finde gamle [[mønt]]er og andet, som formeldelst det [[ælde]] og særdeles [[beskaffenhed]] af nogen rarhed (dvs. [[sjælden]]hed) kan anses, skal imod at samme til Vores [[rentekammer]] behørigen indsendes, derfor af Vores kasse nyde, efter dets værd fuldkommen betaling...''.
 
På dette tidspunkt ændres Danefæ-begrebet altså til også at gælde 'rare' sager generelt, altså fund med historisk værdi, ligesom finderen for sin ulejlighed kan forvente belønning, og i modsat tilfælde forvente straf, hvis fundet ikke indleveres, eller behandles utilbørligt (f.eks. ødelægges ).
 
Da [[Kunstkammer]]et blev nedlagt i begyndelsen af 1800-tallet, overgik samlingerne, der jo oprindelig havde været kongens ejendom, til staten. [[1807]] blev [[Den Kongelige Kommission til Oldsagers Opbevaring]] nedsat, hvilket var begyndelsen på [[Nationalmuseet]]. Danefæ-bestemmelserne er siden, stort set uændret, blevet varetaget af denne [[institution]].
 
==Danefæ klassificering==
Danefæ omfatter tre grupper eller klasser:
 
''1) Eksklusivt danefæ. Fund af guld og sølv, og fund hvor disse indgår. Ligeledes forarbejdet rav, elfenben og ædle stene, mønter af enhver art og hvilket som helst materiale.''
''2) Fund af anden slags metal, kobber, tin, bronze, jern m.v. Desuden glas. Det er afhængigt at karakter og omstændigheder, om fund af denne klasse, ubetinget er danefæ.
''3) Fund af organisk materiale såsom ben, tak, træ, skind etc. eller uorganiske som flint, sten, ler m.v.
 
Hertil er indenfor de snere år blevet tilføjet bestemmelser om ''[[Danekræ]]'', der dækker over [[zoologi]]ske og [[naturhistori|e]]ske sjældenheder.
 
 
==Se også==