Højre (1881): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jeppesn (diskussion | bidrag) m →Andre højrepartier: linkfiks |
Inge Refshauge, sproglige ændringer |
||
Linje 20:
Højre ønskede, at det meste af militæret skulle placeres i København. Byen skulle befæstes, så hæren - i tilfælde af et tysk angreb - kunne holde stand i hovedstaden, indtil der kom hjælp fra udlandet.
Derimod ønskede Venstre, at hele landet skulle forsvares. [[Københavns befæstning]] blev derfor stoppet i Folketinget. Regeringen befæstede alligevel hovedstaden. Dette sket ved hjælp af provisoriske love.
En stor del af befolkningen støttede ''Forsvarssagen''. Der blev samlet mange underskrifter ind til fordel for Københavns befæstning, og sagen blev støttet med en symbolsk ''frivillig forsvarsbeskatning''.
Linje 39:
Højre havde støtte fra godsejerne. I byerne støttede både mellemstanden og arbejderne partiet. Efterhånden blev de fleste arbejdere dog socialdemokrater.
I mange valgkredse var Højre et stort mindretal. Da der før [[1918]] kun var valg i enkeltmandkredse, fik Højre valgt færre folketingsmedlemmer, end partiet forholdsvis havde krav på. Frem til [[1895]]
==Forliget i 1894==
Efter [[1890]] kommer den moderate del af Højre på talefod med det [[Moderate Venstre]]. Dette fører til et forlig i [[1894]], der baner vejen for Estrups afgang samme år. Højre danner dog regeringer frem til [[1901]].
Efter 1894 er stemningen i partiet mat, da man ikke længere har ''Den gode sag'' (Estrups politik) at samles om. Fra 1895
Højre går tilbage i Folketinget. Omkring år [[1900]] bryder [[De Frikonservative]] ud, og partiets flertal i Landstinget bliver usikkert.
==Systemskiftet i 1901==
Ved folketingsvalget i [[1901]] får Højre kun valgt 8 folketingsmedlemmer. Senere samme år
==Grundloven af 1915==
Linje 56:
På trods af modvilje fra Højres landstinggruppe optager folketingsgruppen forhandlinger med den [[Radikale Venstre|radikale]] konseilspræsident [[Carl Theodor Zahle|Zahle]] om en demokratisering af grundloven. Dette fører til Grundloven af 5. juni 1915.
Senere i 1915 bliver ''Det Konservative Folkeparti'' dannet ved sammenslutning af Højre, De Frikonservative og en fløj af det tidligere Moderate Venstre ([[Moderate Liberale]]).
==Andre højrepartier==
Linje 63:
Der findes også højrepartier i andre lande. I Norge hedder partiet [[Høyre]]. I Sverige hedder det [[Moderaterna|Moderata samlingspartiet]]; dette parti har tidligere brugt ''höger'' som en del af sit navn, og partiet er uofficielt blevet kaldt for ''Högern''.
Den folkelige utilfredshed med Estrups udemokratiske politik i [[1800-tallet]] har ført til, at ingen af
I 1973 opstillede ''Det nye Højre'' på fælleslister med [[Fremskridtspartiet]], [[De Uafhængige]] og ''Centerpartiet''. Dette gav hverken valg til Det nye Højres kandidater eller til Centerpartiets kandidater. ''Det Liberale Højre'' (et udbryderparti fra Fremskridtspartiet) var repræsenteret i Folketinget af Inge Refshauge fra 20. september til 6. november 2000. I 1998 var Inge Refshauge blevet valgt til Folketinget for [[Dansk Folkeparti]] i [[Sønderjyllands Amtskreds]].
I uofficielle sammenhænge bruges betegnelser som ''højrefløjen'' og ''højreorienteret''.
| |||