Rådgivende provinsialstænderforsamlinger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nørrejyske forsamling |
Inddeling i afsnit |
||
Linje 1:
De '''Rådgivende provinsialstænderforsamlinger''' i Det [[
Baggrunden var tyske opfordringer til, at de skulle indføres i [[Holsten]], (som var medlem af det tyske forbund), men også et generelt forsøg på at komme tidens demokratisk/revolutionære strømninger i forkøbet.
Der oprettedes
* i [[Roskilde]] (Øerne)
* i [[Viborg]] ([[Nørrejylland]])
* i [[Slesvig by]] (Sønderjylland)
* og i [[Itzehoe]] (Holsten)
Forsamlingerne havde forskellige antal medlemmer.
===Valgretten===
Kongen udpegede 7 medlemmer til hver forsamling. Disse [[kongevalgt]]e skulle blandet andet repræsentere ''Den lærde stand'' (præster og universiteter). Desuden udpegede kongen en ''kongelig kommissarius'', der deltog i møderne som regeringens repræsentant (på samme måde som ministrene deltager i Folketingets møder).
Ialt var der kun 32.000 stemmeberettigede vælgere, eller 2,8% af befolkningen.▼
Blandt godsejerne havde ''sædegårdsejerne'' valgret, og de var også valgbare.
Bønderne (de ''mindre landejendomsbesiddere'') havde valgret, når de ejede mindst 4 [[hartkorn|tønder hartkorn]] eller fæstede mindst 5 tønder hartkorn. Til valgbarhed krævedes der dobbelt så meget jord. (I en del valgdistrikter valgte bønderne prorietærer og andre, der ikke hørte til bondestanden).
I København havde borgere med en ejendomsværdi på 4000 [[rigsdaler]] stemmeret, mens valgbarhed krævede den dobbelte ejendomsværdi. (Det vakte opsigt, at 73 brændevinsbrændere i København var valgbare, mens kun én professor var valgbar).
I købstæderne havde borgere med en ejendomsværdi på 1000 [[rigsdaler]] stemmeret, mens valgbarhed krævede den dobbelte ejendomsværdi.
Valgretsalderen var på 25 år, mens man først blev valgbar, når man var fyldt 30 år. Jøder havde stemmeret, men var ikke valgbare. (Der blev valgt jøder, der havde konverteret til kristendommen).
===Forsamlingernes sammensætning===
Østifternes stænderforsamling var den største med 70 medlemmer. Der var
* 7 kongevalgte for den lærde stand
* 3 kongevalgte for [[Island]] og [[Færøerne]].
* 12 deputerede for København
* 11 deputerede for købstæderne
* 17 deputerede for godsejerne
* 20 deputerede for bønderne
Den nørrejyske stænderforsamling bestod af 55 medlemmer, nemlig
* 7 kongevalgte for den lærde stand
* 14 deputerede for købstæderne
* 12 deputerede for godsejerne
* 22 deputerede for bønderne
Man valgtes for 6 år ad gangen, og man samledes hvert andet år, således at 2 forsamlinger mødtes ad gangen.
Professor [[J.F. Schouw]] var kongvalgt repræsentant for [[Københavns Universitet]] både i Roskilde og i Viborg, og han blev valgt som den første præsident for begge forsamlinger.
På den første møder i Roskilde og Viborg var [[A.S. Ørsted]] ''kongelig kommissarius''. I denne stilling blev han populær som ''Kongens og folkets mand''.
===Stændernes betydning===
Forsamlingerne fik ingen direkte indflydelse. [[Kongeloven]] forblev i kraft, men stænderforsamlingerne skulle have lovudkast til betænkning, og kunne stille forslag til nye love. Efter behandling i stænderforsamlingerne gik sagerne til videre behandling i [[kollegium|kollegierne]] (nærmest: ministerierne). Kongen var ved hver stænderforsamling repræsenteret af en [[kongelig kommissarius]].
De Rådgivende provinsialstænderforsamlinger i kongeriget mødtes første gang i [[1835]] og sidste gang i [[1848]]; I Hertugdømmerne fortsatte de fra [[1853]] til [[1863]], og de fik lovgivende magt i [[1854]].<br>
De fik, takket være et seriøst arbejde, og trods den manglende magt, stor indflydelse på udviklingen i perioden.
| |||