Praktischer Idealismus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Bryder hovedartiklen op i mindre dele på opfordring fra systemet.
Omarbejdet artiklen. Kortet af og præciseret sammenfatningen.
Linje 1:
'''Praktischer Idealismus'''
 
En bog skrevet af [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] i 1925. Det kan kaldes for hans filosofiske testamente. Belæst som han var, uddannet filosof og velbevandret i de bedste kredse, sjonglererjonglerer han med begreber, som en veldreven artist. Den er på en måde let læst, og alligevel præget i stærke, kraftige omend smidige sætninger, hvor næsten hver eneste tålte at mejsles i granit.
 
Bogens indhold blev skrevet i tre dele i årene 1920-25: [[Praktischer Idealismus: Adel|Adel]] fra 1920, [[Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale|Teknikkens Forsvarstale]] fra 1922 og [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] fra 1924.
 
Det vil sige at muligheden er til stede for, at det ikke var [[Hitler]] som prægede begreber som 'Herrerace'. Han kan allerede have læst [[HerreracePraktischer Idealismus: Adel|Adel]]”. i 1920! Han var i hvertfald ikke sen til at forbyde [[Paneuropabevægelsen]]s arbejdei Tyskland straks [[NSDAP]] kom til magten i [[1933]]. Han var ikke særlig ivrig ved tanken om, at det tyske folk skulle blive en del af den lysebrune slaveblanding, underlagt en jødisk herrerace!
 
==Historie==
Historisk set havde bogen [[Praktischer Idealismus]] sandsynligvis bare en kort missionstid. Der er ikke mange referencer til den. Den er næppe trykt i mange oplag og eksemplarer, da den er vanskelig at fremdrive i dag.
 
I [[Tyskland]] - bogen blev skrevet på tysk - er bogen i praksis sensureret.censureret Selv om den ikke egentlig står på listenden officielle liste over bøger, somcensureret regnesaf som skadelige for tyskere atBundesrepublik læseDeutschland, så er det i dag ikke muligt at købe bogen i tyske butikker, hverken brugt eller ny. Da forlaget "Unabhängige Nachrichten" omkring 1990 udgav et sammendrag af bogen og annonceredevurderede at de ville trykke den i sin helhed, blev det fulgt op af en såkaldt husundersøgelse fra myndighedernes side, hvor forlagets eneste eksemplar af [[Praktischer Idealismus]] blev konfiskeret.
Bogen er heller ikke nævnt på [[Paneuropabevægelsen]]s internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold strider stærkt med bevægelsens officielle program.
 
Bogen er heller ikke nævnt på [[Paneuropabevægelsen]]s internetsider. Det er forståeligt, da dens indhold umiddelbart strider med bevægelsens officielle program. Spørgsmålet er, hvordan denne diskrepans opstod: Blev Paneuropabevægelsen kuppet? Var Praktischer Idealismus bare ment for de få at læse, mens talen om kristne værdier, demokrati osv bare var tom retorik?
I [[Tyskland]] - bogen blev skrevet på tysk - er bogen i praksis sensureret. Selv om den ikke egentlig står på listen over bøger, som regnes som skadelige for tyskere at læse, så er det i dag ikke muligt at købe bogen i tyske butikker, hverken brugt eller ny. Da forlaget "Unabhängige Nachrichten" omkring 1990 udgav et sammendrag af bogen og annoncerede at de ville trykke den i sin helhed, blev det fulgt op af en såkaldt husundersøgelse fra myndighedernes side, hvor forlagets eneste eksemplar af [[Praktischer Idealismus]] blev konfiskeret.
 
==Sammenfatning==
Bogen Praktischer Idealismus er en håndbog i [[geopolitik]]. [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] klargør mekanismerneredegør i det moderne[[Praktischer samfundIdealismus: [[DemokratiAdel|Adel]]et er en mellemtilstandfor, somhvorfor vi må tåle, fordi [[Europa]]s folk på den ene side ikke erdet klarevar tilnødvendigt at tolerereskille sinsig nyeaf [[herrerace]],med detden nyegamle ånds-aristokrati: [[Jøde]]rne,feudaladel og fordihvordan denneden nye [[herrerace]]adel endnu er under dannelsevil og ikkebør heltopstå, klarom tilmenneskeheden atskal overtageha sin retmæssigeen pladsfremtid.
 
I [[Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale|Teknikkens Forsvarstale]] viser han til, at med teknikken og den industrielle revolution har europæerne ydet et bidrag, af lige så stor betydning som brug af ilden. Ved hjælp af teknik er det muligt at overvinde sult og kulde, naturens svøber, og skabe fremtidens paradis på jord.
Det politiske [[demokrati]] styres bare tilsyneladene af folket, politikerne og så videre. I praksis er det modsat. [[Journalist]]erne bestemmer, hvad folk får at vide og dermed hvad de skal mene. Den som styrer medierne, styrer altså folket.
 
Den moderne krig handler om det: At overvinde sult og kulde. Kampen menneske mod menneske vil mere og mere opfattes som lige så barbarisk som [[kannibalisme]]. I [[Praktischer Idealismus: Pacifisme|Pacifisme]] lægger [[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] en plan for fred mellem nationer, folk og mennesker. Bare derved kan teknikkens vigtige kamp mod kulde og sult vindes og paradis etableres på jord.
[[Jøde]]rne skal imidlertid ikke bare styre [[Europa]]s lande, men det nye [[Paneuropa]] skal efterhånden strække sig ud over hele kloden og sikre den evige fred og fordragelighed. Han gør sig også i denne sammenhæng grundige tanker om betydningen af [[etnicitet]]er. Hvis folk tillades at [[indavl]]es, vil de bevare sine [[tradition]]er og sin stolthed; kort sagt de vil være forudsigbare, men vanskelige at styre. Bastarder derimod tilskriver han karakterløshed og egensind, men også historieløshed og rodløshed. Set i det moderne [[EU]]s lys, som kræver fri flyd af arbejdskraft, så passer denne nye slaverace udmærket ind i billedet. Det er blevet hævdet fra [[konspirationsteori|konspiratoriske]] kredse at grev [[Coudenhove-Kalergi]] skulle have krævet, at [[Europa]]s folk skulle raseblandes. Det er det nok vanskeligt at finde belæg for. Derimod "ser han for sig" at [[Europa]]s folk i en fjern fremtid er lysebrune, som han antog [[antikken]]s [[ægypten|ægyptere]] så ud, altså en blanding af [[Europa|europæere]], [[Asien|asiater]] og [[Afrika|afrikanere]]. Det som alligevel taler for [[konspirationsteori]]en er, at [[Paneuropabevægelsen]] den dag i dag så helhjertet bekender sig til et [[kristendom|kristent]] [[Europa]], til familien og til folks [[suverænitet|selvbestemmelsesret]]. Hvis det er målet for deres virke, hvordan bringer de det i samklang med grev [[Coudenhove-Kalergi]]s beskrivelse af den [[jøde|jødiske]] [[herrerace]]s ustoppelige fremvækst og selvfølgelige magtovertagelse, som ikke er nævnt med et ord i [[Paneuropa|Bambergprogrammet]]?
 
Det kan naturligvis heller ikke være uden interesse, at de europæiske lande, og [[Tyskland]] i særdeleshed, overflommes af millioner af fremmedkulturelle og at denne målrettede aflivning af tysk [[etnicitet]] fremælskes af internationale organer som [[FN]] og en relativt entydig [[presse]].
Den, som taler imod raceblandingen, træffes i stadig større grad af love som forbyder [[had]], [[diskrimination]] og forstyrrelse af den offentlige orden.
 
Det ser altså ud til, at grev [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]]s [[geopolitik|geopolitiske]] planer giver resultater.
 
==Forord==
Line 43 ⟶ 38:
[[Kalergi|Grev Coudenhove-Kalergi]] lader sig altså ikke rive med af tanken om en [[klassekamp]], men taler også her mere i [[nationalsocialisme]]ns ånd. [[Hitler]] vandt masserne ved at tiltale dem direkte og ved at love dem sin andel i frugten af deres arbejde: "Arbeid macht frei!"
 
Problemet, som menneskeheden stod overfor efter [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]]s mening, var, at teknikken nu udviklede sig med rasende fart. Den sociale udvikling holdt ikke trit. Det var den [[1. verdenskrig]] en advarsel om. Enten måtte altså den tekniske udvikling hemmeshæmmes, eller så måtte den sociale udvikling aksellereres.accelereres Krigen har udspillet sin rolle. Arbejdet er arven. Alle vil efterhånden afsky krigen på samme måde som de i dag afskyr [[kannibalisme]]. Sammen vil menneskene aftvinge jorden alle sine skatte. Da det er vanskeligt at holde den tekniske udvikling tilbage, må vi altså ikke lade os fange handlingslammede, men "aktivt tage del i verdensudviklingen med praktisk idealisme".
 
Her holder [[Kalergi|grev Coudenhove-Kalergi]] sig til de store vendinger; ment er sandsynligvis at vi alle må bidrage med den løsningsmodel, som bogen i sin helhed tegner: Dannelsen af den [[jøde|jødiske]] herrerace og underracen bestående af de europæiske folk iblandet asiatiske og afrikanske elementer.
 
[[Kategori:Samfund]]