Blitzkrieg (computerspil): Forskelle mellem versioner

Kampene kan spilles som en træfning i et af de historiske slag, som et tilfældigt opbygget slag, eller et spil, man selv har redigeret.<br>

Slagmarken er en firkant, set skråt foroven, og man kan zoome sig ind. Terrænet er kendt, men fjendens enheder er kun synlige ved tilstedeværelse af egne styrker.

Når en mission starter, får man tildelt nogle enheder. Hvis de dræbes, vil man i ganske få tilfælde få tildelt nye (f.eks. snigskytten). Missionerne er opdelt i delmissioner, og ved at udføre en delmission kan man få forstærkninger (f.eks. ved at erobre en bro, kan man få tankskampvogne).<br>

Inden en ny mission begynder, får man mulighed for at udskifte nogle af enhederne, f.eks. panserværnskanon til haubitser eller panservogn til tankkampvogn.

Infanteriet er opdelt i 10-mandsgrupper, der kan styres samlet. Man kan med [C] opdele infanteristerne i mindre grupper, og med [Ctrl] kan man samle større infanterienheder. Dette gælder også for [[faldskærmstropper]], mens snigskytterne fra starten er enkeltmandsgrupper.<br>

Ulemperne ved infanteriinfanterister er deres sårbarhed, langsommelighed og ringe ildkraft.

*InfanteriInfanterister kan kamufleres og være svære at opdage, de kan anbringes i skyttegrave og bygninger for at øge deres beskyttelse.

*Soldater på march kan flyttes hurtigere ved at give dem et lift ovenpå tankskampvogne eller i lastvogne. Ved bevægelse overforover enfor fjendefjendtlige styrker kan man med [Z] vælge at lade soldaterne storme frem, eller at lade dem kravle uset mod dem.

*Infanteriets håndvåben har en ringe rækkevidde, og ildkraften kan forbedres ved at lade soldaterne observere de tunge våbens nedslag.<br>

Uden infanteri vil det i mange tilfælde være umuligt at erobre landsbyer eller at forsvare disse. Den største fordel er dog, at deres tab let kan erstattes.<br>

I hver 10-mandsgruppe er der en officer og i de fleste tilfælde en let maskingeværskytte og en antitank-skytte. De 7-9 andre soldater er almindelige skytter; i begyndelsen er de riffelskytter som under 1. verdenskrig, senere overgår de, på grund flere bykampe, til at være maskinpistolskytter.<br>

Antitank-skytterne bruger panserbrydende projektiler i starten, men efterhånden som panseret bliver tykkere, overgår de til raketdrevne bazookaer og Panzerfaust.

Langtrækkende artilleri (12-20 km rækkevidde) bruges til at blødgøre fjenden. Med [Z] vil indirekte ild kunne vælges, og egne styrker i skudlinjen vil blive dræbt. Ved direkte ild [R] vil ens egne folk blive skånet. Præcisionen vil forbedres, hvis man tæt på målet har observatører (primært snigskytter og rekognosceringsfly, men alle enheder, bortset fra jagerfly, kan dirigere ilden. Haubitsere har kortere rør end kanoner og skyder i krumme baner.<br>

På kortet vil orange ringe spredes fra fjendens langtrækkende artilleri grundet akustisk efterretning. Ens modstanderModstanderen vil ligeledes kunne ’se’ ens artilleri, og artilleridueller kan opstå. Derfor er det vigtigt at opstille enssine kanoner spredtadskilt fra andre enheder (især lastvogne). Rækkevidden af enseget artilleri ses ved at trykke på [Alt][R]. Kanoner bruger megen ammunition, og et gult ikon dukker op ved lav beholdning,. nårNår al ammunitionen er bortskudt, vises ikonet i rødt.<br>

Langtrækkende artilleri er effektivt mod stationære mål som betonbunkere, troppekoncentrationer, minefelter, fjendtligt artilleri og broer. Ulempen ved artilleriet er, at lastbiler er nødvendige for at flytte rundt på dem. Under transport kan artilleriet ikke skyde, og opstilling tager tid.<br>

Under 2. verdenskrig og i spillet udvikledeudvikler artilleriet sig fra trukne kanoner til selvkørende artilleri og raketter (Stalinorglerstalinorgler).<br>

Panserværnskanoner er defensive våben, der kan gennembryde panseret på tankskampvogne og andre pansrede køretøjer. Deres rækkevidde er i spillet 1-2 km, og de skal kunne se deres mål. Man kan ikke angribe med panserværnskanoner, men man kan lægge sig i baghold for fjendens tankskampvogne.

Antiluftskyts har en høj skudkadence, men en lille kaliber. Dette er perfekt mod fly, da dedisse er svagt pansrede og bevæger sig hurtigt. I spillet kan antiluftskyts med lethed gøre det af med tanks,kampvogne. så manAntiluftskytsets skal undgå dem. Besætningenbesætning er ret udsat for kugler og sprængstykker, så derfor kom der selvkørende ''Wirbelwind'', pansredepansret antiluftskyts, i sidste halvdel af krigen. Antiluftskytset skyder automatisk på fjendtlige fly indenforinden for rækkevidde.

Mortérer er små granatkastere, der kan flyttes af besætningen. Mortérer affyrer højeksplosive granater, der er bedst mod soldater og upansrede køretøjer. De har en kort rækkevidde, men kan skyde over huse. Man kan anbringe sine mortérer bag et hus og stadig beskyde fjenden.

Sovjetunionen har i nogle baner jernbaneartilleri, der er pansret og har en lang rækkevidde. BrugenNødvendigheden af skinner og et sårbart lokomotiv hæmmervirker dissenoget en delhæmmende.

I begyndelsen af 2. verdenskrig var små tankskampvogne på 9-10 tons med 3 mands besætning populære. De skulle blot give ildstøtte til infanteriet og havde små kanoner. Hjuldrevne panservogne på 4-5 tons blev brugt til rekognoscering og var hurtigere end de bæltedrevne tankskampvogne.<br>

Britiske tankskampvogne som Matilda (27 t) var langsomme med relativt tykt panser og skulle bruges i en forsvarskamp.<br>

Tyskerne gik ind for lynkrig, og deres tankskampvogne skulle kunne tilbagelægge adskillige kilometer. De tyske [[Panzer II]] og [[Panzer III|III]] havde et relativt tyndt panser for at spare vægt. De havde også relativt små kanoner (20-37mm37 mm), da de var lettere, og der kunne medbringes flere granater. Den lavere vægt gjorde, at motorerne ikke behøvede at være så kraftige (140-300 HK), for at køretøjerne kunne bevæge sig hurtigt. Mindre motorer kræver færreen mængdermindre mængde [[benzin]] og vilgør sammen med det større ammunitionslager gøre de tyske tankskampvogne mindre afhængige af forsyningstropperne.<br>

Da [[Hitler]] åbnede vestfronten i maj 1940, burde han have tabt. Den franske hær havde flere tankskampvogne end den tyske, og de tyske tankskampvogne havde svært ved at slå hul på det franske panser,. derimodDerimod kunne de franske tankskampvogne nemmere ødelægge det tyske panser. For at få tankskampvogne nok, bestodbenyttede de tyske panserstyrker også af tjekkiskbyggede PzKw38t og skoletanksskolekampvogne ([[Panzer I]]),. mensYdermere var der ydermere varogså britiske tankskampvogne i Nordfrankrig.<br>

Grunden til, at tyskerne vandt, var, at den tyske hær havde samlet sine tankskampvogne i panserdivisioner, der samlet angreb nogle få steder. De vestallierede tankskampvogne var spredt ud langs hele fronten, og de var integreret med andre hærenheder. Samtidigt virkede [[Luftwaffe]]s [[Ju 87|Stuka]]er som et flyvende artilleri.<br>

[[Versailles-traktaten]] forbød Tyskland at have tankskampvogne, såhvorfor den tyske industri designede pansrede, bæltedrevne landbrugsmaskiner. Disse blev hemmeligt afprøvet i Sovjetunionen og kammerat [[Stalin]] fik værdifuld information om de tyske tankskampvogne. Russerne fremstillede i al i hemmelighed [[T-34]] og [[KV-1]]. KV-1 vejede 42 tons, mens T-34 kun vejede 26 tons,. siderneSiderne på T-34 skrånede dog, så mange skud ville rikochettere. De havde begge 76mm76 mm kanoner og 500 HK motorer og var yderligere designet, så de var nemme at fremstille og reparere. De blev ikke brugt i [[Vinterkrigen]] 1939-40, og i begyndelsen af tyskernes invasion af Rusland mødte tyskerne kun T-26 (10,3 t). Da de tyske hære nærmede sig [[Moskva]], mødte de både T-34 og KV-1-tankskampvogne og fik klø. De bedste tyske tanks [[Panzer IV]] havde 75mm75 mm kanoner og vejede det samme som T-34, men uden skrånende sider. LillebroderenLillebroren Panzer III kunne kun bære en 50mm50 mm kanon i tårnet, men blev ombygget til panserjægere (uden tårn, men med en 75mm75 mm kanon i skroget).<br>

Først i november 1942 lykkedes det for tyskerne at kopiere T-34 i form af Panzer V [[Panther]]. Et våbenkapløb mellem Tyskland og Sovjetunionen kulminerede med den berømte tyske [[Panzer VI]] Tiger på 56 tons med en 88mm88 mm kanon. Tigeren brugte en 650 HK dieselmotor, da det var lettere at fremstille [[dieselolie]] syntetisk. Motoren var for svag og måtte køre i høje omdrejninger, med mekanisk nedbrud til følge.<br>

USA havde brugt franske tankskampvogne under [[1. verdenskrig]] og skulle starte forfra i 2. verdenskrig. Bilfabrikken [[Ford]] vandt en konkurrence om en amerikansk tankkampvogn. [[M4 Sherman|Sherman]]-tankenkampvognen var konstrueret høj, fordi man i gamle dage anbragte borge højt oppe på bakketoppe. Dette var en konstruktionsfejl, da tankskampvogne ikke skal stikke op i landskabet. Amerikanerne ville bruge deres tankskampvogne til lynkrig, medog havde derfor relativt tyndt panser og små kanoner til følge. For at undgå flere typer af brændstof og fordi motorcykler ikke kørte på diesel, blev Sherman-tankenkampvognen drevet af højoktan benzinhøjoktanbenzin. De britiske tankfabrikkerkampvognsfabrikker kunne ikke selv producere nok, da bl.a. mange arbejdere var soldater, så Sherman-tankenkampvognen blev standardtankstandardkampvogn i de amerikanske, britiske, canadiske og frie franske hære.<br>

De vestallierede havde mødt TigertanksTigerkampvogne i Nordafrika, men disse var prototyper, hastettaget forhastet i brug. FelttogetTerrænet i Italien havde været for bjergrigt til større panserslag, men efter [[D-dag]]en i 1944 mødte de vestallierede kun 90 TigertanksTigerkampvogne i Nordfrankrig. Disse få tigertankseksemplarer skabte panik blandt de vestallierede og gjorde, at TigertankenTigerkampvognen blev berømt. Højoktanbenzinen gjorde Sherman-tankene letantændelige, og mange tankbesætninger hængte sandsække og tømmer udenpå chassiset. Raketbevæbnede ''Typhoon'' jagerbombere måtte nedkæmpe de tyske TigertanksTigerkampvogne, før de mødte Sherman-tankenekampvognene.<br>

I spillet flyver kanontårnettårnet af en ødelagt tankkampvogn, og efter et minuts tid forsvinder vraget. Rigtige tankskampvogne kan køre ind i mure og ødelægge små skure, i spillet kører de udenom husene. EnsEgne tankskampvogne undgår omhyggeligt at køre over egne kravlende soldater, men man kan sagtens lade dem nedkøre fjendtlige soldater. Hvis man kommer for tæt på skyttegrave eller huse, vil fjenden kunne kaste klæbeminer eller lignende. Udsynet fra tankskampvognen er begrænset, så infanteri bør følges med dem i urbanebymæssige miljøer.<br>

Når vitalitetsbjælken bliver gul, er det på tide at vende om for reparationer, især hvis det er en erfaren enhed. Når tunge og lette tankskampvogne kører sammen, vil de lette have en tendens til at nå først frem. Da de ikke kan tåle så meget, bør man føre de tunge og de lette hver for sig.

Efterhånden som ensegne styrker har bortskudt deres ammunition, kan man bruge '''lastvogne''' til at fylde efter. Dette skal helst gøres et stykke fra fronten, da lastvognene er ret sårbare. Hvis en kanonbesætning er blevet dræbt, kan lastvogne komme med nye besætninger, også til erobrede fjendtlige kanoner. Infanterister og artillerister kan ikke blive erstatteterstattes i totalt udslettede enheder.<br>

Lastvogne er nødvendige for at flytte rundt på kanonerne, men små kanoner kan (langsomt) flyttes af artilleristerne, og store kanoner kræver store lastbiler. Infanteri kan hurtigt flyttes med lastvogne, men de kan ikke skyde fra lastvognen og bliver meget sårbare.<br>

'''Bjærgningskøretøjer''' medfører ingeniørtropper og mekanikere og er sårbare. De kan hverken trække kanoner eller transportere soldater eller ammunition. Ingeniørsoldaterne kan anlægge skyttegrave, pigtrådsspærringer og tankfælder, samt udlægge og fjerne panser- og fodfolksminer.<br>

Enkelte steder på kortet er der ''spøgelsesbroer'', og dér kan ingeniørtropperne bygge feltbroer. Bygninger, broer, køretøjer og kanoner (herunder erobrede), der ikke er totalt ødelagte, kan blive repareret.<br>

'''Feltambulancer''' findes kun på meget få baner og vil heale ens soldater i nærheden. Da fjenden ikke respekterer feltambulancernes Røde KorsmærkerKors mærker, skal de holdes bag fronten. I de fleste spil kan man lade de sårede gå ind i en bygning, og efter kort tid er de raske.<br>

Som i virkelighedens verden kan man tilkalde flystøtte, men man kan ikke styre flyene, kun udvælge indsatspunktet. Når flyene har været i luften i et stykke tid, vender de om pga. brændstofmangel. Man kan kun have én type flystøtte ad gangen, hvilket giver et problem, hvis man har beordret et rekognosceringsfly af sted og pludselig bliver angrebet af bombefly, uden at kunne tilkalde jagerfly.<br>

Hvis et bombefly bliver skudt ned på en mission, betyder det, at næste gang man tilkalder bombefly, vil der mangle et fly. Som tysker vil man efterhånden mærke brændstofmanglen, idet der er længere mellem flystøtten, og i nogle af banerne (uanset nationalitet) vil der være rationering påaf flystøtten.<br>

Inden man trænger ind i en landsby, kan man bruge et rekognosceringsfly til at afsløre fjendens positioner. Man kan også bruge flyene til at få enssit langtrækkende artilleri til at ramme præcist. De kan være i luften i lang tid over målet, men er sårbare overforover for antiluftskyts og jagerfly. De flyver enkeltvis og er til rådighed på alle baner.<br>

For det meste har man adgang til to, dog af og til op til fire, jagerfly. Disse bruges til at rydde himlen over et område af kortet for fjendtlige fly. Da man kun har lov til at have én slags flystøtte ad gangen, vil jagerflyene ikke kunne beskytte ens andre fly. Jagerflyene flyver højt og hurtigt og er næsten usårlige over for antiluftskyts, til gengæld kan de ikke se, hvad der foregår på jorden.<br>

Når ens bombefly er blevet skudt ned, kan man godt hævne sig og tilkalde jagerfly. Det er forskelligt, hvem der vinder duellen!<br>

Bombefly kan bære store bombelaster, men er ikke særligt præcise. De kan bruges mod større, eventuelt stationære, mål som broer, bunkere, troppekoncentrationer og skyttegrave. Egne styrker vil blive dræbt, hvis de rammes. Da de er sårbare over for antiluftskyts, bør man bruge snigskytter mod disse, før et bombeangreb. Bombefly er lettere pansret og har defensive våben til brug mod jagerfly, men det er sjældent, at de nedskyder jagerfly.<br>

Jagerbombere er hurtige og manøvredygtige og kan udføre præcisionsangreb mod bevægelige mål som køretøjer og infanterister. De kan også nedkæmpe individuelle kanonstillinger og vil aldrig dræbe ens egne styrker. De er relativt pansrede og, kan tåle lidt antiluftskyts og kan nogen gange skyde fly ned. De bruger bomber, kanoner og raketter, men løber hurtigt tør for ammunition. De kan derfor ikke bruges mod massive mål som betonbunkere og broer.<br>

Faldskærmsjægere er let bevæbnet, og overraskelsesmomentet er deres store styrke. De bør derfor ikke nedkastes over fjendtlige styrker, men på øde steder. Faldskærmsjægere kan bruges mod langtrækkende artilleri, og stabe, eller som baghold mod hjælpetropper o.s.v. Transportfly er yderst sårbare over for antiluftskyts, og flyveruten bør være renset for fjender.<br>

Det er ret urealistisk, at man kan køre over sine egne miner, mens fjendens tankskampvogne bliver standset.<br>

De amerikanske fly har nationalkokarder på oversiden af begge vinger,. iI virkeligheden er der kun etét på oversiden af bagbordbagbords vinge og på undersiden af styrbordstyrbords vinge.

Som vestallieret bliver man fra 1943 mere og mere ''amerikaniseret'', for til sidst udelukkende at være amerikaner. Briterne brugte meget amerikansk udstyr og kæmpede sammen med amerikanerne, men folkspillet kan fågive det forkerte indtryk, at [[Storbritannien]] trak sig ud af krigen i 1944.

Opgaven er at indtage et jernbaneknudepunkt, og tyskerne har PaK38 [[Panserværnsvåben|panserværnskanon]]er, der med lethed kan nedkæmpe ens panservogne. Yderligere har de 105 mm haubitsere til artilleridueller.<br>

Under enssin kommando har man tre lette [[Panzer II|Pz II]] [[kampvogn]]e, en Sdkfz 222 panservogn, tre [[Opel]] ''Blitz'' lastvogne, en [[BMW]] med sidevogn, 60 soldater, men intet artilleri.<br>

Man begynder på den ene bred af en flod, og polske tropper har gjort den nærmeste bro klar til sprængning. Eneste metode til at undgå sprængning er en ''Scharfschütze''. Han kan nedkastes i [[faldskærm]] fra et Junkers 52/3m [[transportfly]] og kommer med kommentarer som:''Auf Wiedersehen, Welt!'', ''Ein guter Feind ist ein toter Feind!'', ''Und tschyss!'' og ''Ich habe eine Kugel mit Ihrem Namen an!''..<br>

Hvis man sejrer, er næste mission på vestfronten i 1940 i ''Operation Fall Gelb''.

Opgaven er at trænge igennem den finske [[Mannerheimlinien|Mannerheimlinje]], og finnerne har adskillige beton- og jord[[bunker]]s, skyttegrave, britiske ''25 pounder'' haubitsere, men ingen fly!<br>

Opgaven indbyder til typisk russisk damptromletaktik, og efter sejren springer man til sommeren 1941 under [[Operation Barbarossa]].