Versionen fra 23. jul. 2007, 10:02 redigér 131.165.51.65 (diskussion) stavefejl ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. jul. 2007, 10:06 redigér fjern redigering 131.165.51.65 (diskussion) stave- og slåfejl Gå til næste forskel →
Linje 3: En person, der volder skade, siges at have handlet '''culpøst''' eller have overtrådt '''culpareglen''', hvis vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af om der er handlet culpøst, ser man på om den skadegørende handling afveg fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster. Før i tiden brugte man eren fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias, og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken reaktion denne ufejlbarlige person ville ~~havde~~have udøvet. Men i erkendelse af ingen mennesker er ~~ufelbarlige~~ufejlbarlige, er denne vurderingsmetode på kraftigt tilbagetog. For at en person kan idømmes erstatningsansvar, med culpa som ansvarsgrundlag, er der nogle fællesbetingelser der skal være opfyldt. Typisk opdeles disse i fem af slagsen, nemlig: -Der skal være indtrådt en skade, som kan gøres op i penge ( affektionsværdi er et eksempel på en værdi man ikke kan kræve erstatning for ). -Den culpøse handling skal have sammenhæng med den indtådte skade ( kausalitet ). - Den indtådte skade skal være af typisk art, i forhold til handlingen, således at man kan klandre skadevolderen, for ikke at have forudset konsekvenserne ( adækvans ) - Kun den direkte skadelidte kan kræve erstatning. - Der må ikke foreligge nogle ansvarsfrihedsgrunde, fx. samtykke, negotiorum gestio (uanmodet hjælp til at afvære en foreliggende skade).

Culpa: Forskelle mellem versioner