Joachim Gersdorff

Joachim Gersdorff (12.november anno 1611 - 19. april anno 1661)

Joachim Gersdorff blev født på godset Søbygaard der ligger på Fyn. Hans far var den tyskfødte landgreve Christoffer von Gersdorff, som var meget rig, hvilket han beviste ved at opkøbe mange godser bl.a. Palstrup, Isgaard, Søbygaard, Vosnæsgaard og Udstrup. Der vides ikke meget om Joachim Gersdorffs ungdom, men man ved med sikkerhed at han fra 1624-29 studerede på Herlufsholm kostskole og man hører først fra ham igen i 1640 hvor han er vendt hjem fra et vidensophold i Nordtyskland.

I år 1635 døde Joachims far og derfor blev Joachim ophøjet i den danske adel, og gjort til greve. Han valgte godset Søbygaard som sit hovedsæde.

Joachim giftede sig med den unge Anna Huitfeld i 1643, giftermålet indbragte Joachim mange godser i Skåne.

I 1646 blev Joachim tildelt titlen kammerjunker og året efter var han overceremonimester. Fra 1648-49 var han kgl. rådgiver for den nykronet konge Frederik 3. Under julen 1649 blev Joachim optaget i det danske rigsråd, landets daværende overforsamling af Danmarks mægtigste mænd.

Joachim holdte sig gode venner med størstedelen af landets adel, og han var konstant i kongens gunst. I 1651 blev han forfremmet til Rigshofmester (statsminister) og han fik samtidigt Bornholm som sit len.

Joachims ægteskab med Anna Huitfeld gik ned af bakke, Anna blev forelsket i den unge playboy greve Kaj Lykke til Gisselfeld og hun søgte om skilsmisse i 1654. Skilsmissen fratog Joachims ære blandt de adelige og der blev adskillige gange nægtet ham logi på de forskellige godser og slotte rundt om i landet. I 1655 stod Joachim for sagen mod Corfitz Ulfeldt, som var beskyldt for underslæb og landsforræderi. Da Corfitz tabte sagen, genvandt Joachim sin ære blandt adelen.

Fra 1657-60 var Danmark i krig mod Sverige. I 1658 førte Joachim forhandlingerne med svenskerne. Under Roskildefreden i 1658, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge samt meget andet, blev Joachim uddødeliggjort, eftersom han kiggede Svenskekongen i øjnene og sagde; "gid jeg ikke kunne skrive, thi jeg aldrig kunne skyld få for landssvigt og æresdrab for de mange tusinde sjæle der nu efterlades i svenskens blodige hænder".

Da enevælden blev indført i 1660 forblev Joachim Gersdorff i landets magtcentrum, dog ikke som Rigshofmester men som landets sidste Rigsmarsk. I 1661 blev Joachim alvorlig syg og døde. Man mente dengang at der kunne skyldes gift. Hans tjener Godtfred og ekskonen Anna blev holdt som skyldig eftersom hun nærede et kæmpe had til ham og hun blev også sat på hjul og stejle to uger efter Joachims død. Godtfred blev anerkendt som forræder af riget og blev landsforvist.

Børn

• Christian Joachim Gersdorff (1644-1725), lensgreve, kammeråd, renteminister. Blev rigt gift og fik arvinger. Han slægt uddøde i 1955.
• Christiane Jacobine Margrethe Gersdorff (1650-1719), grevinde, amtmandinde. Hendes slægt uddøde i 1820'erne.

Kilder

• Danmarks adelsaarbog 1908.
• Danmarks adelsaarborg 1962.
• http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gersdorf/Gersdorf.htm