[[Latin]]: '''Antipater''' ([[Græsk (sprog)|græsk]] '''Antipatros''') ([[397 f.Kr.|397]] til [[319 f.Kr.]]) var en makedonsk general, som støttede [[Phillip II af Makedonien|Filip 2. af Makedonien]] og [[Alexander den Store]].
Hans første optræden i historien skete under Filips rejse til [[Athen]], hvor der blev skabt fred, som varede fra [[347 f.Kr.|347]] til [[346]] f.Kr.]] Han hjalp Alexander i dennes stræben efter tronen ved Filips død. Under Alexanders togt i Østen var Antipater guvernør over [[Makedonien]] og "Europas general", en stilling han besad fra [[334 f.Kr.|334]] til [[323]] f.Kr.]]
Det var en krævende opgave for Antipater, da stammer i [[Thrakien]] gjorde oprør i [[332]] f.Kr.]] Dernæst fulgte et oprør af [[Agis III]] af Sparta, som Antipater besejrede nær [[Megalopolis]] i [[331]] f.Kr.]] Antipater var ikke afholdt, da han støttede [[oligarki]] og tyranner i Grækenland, men arbejdede sammen med Filip for den græske samling.
Efter Alexanders død i [[323]] f.Kr.]] var der udbrudt et oprør i Athen, [[Ætolien]] og [[Thessalien]], som var begyndelsen på den lamiske krig. Antipater besejrede oprørerne i slaget om Crannon, og det betød enden på oprøret. Antipater oprettede et oligarki i Athen og krævede overgivelse af [[Demosthenes]], der begik selvmord i stedet.
I [[321]] f.Kr.]] blev [[Perdiccas]] besejret af en gruppe generaler, hvori Antipater var med. Efter Perdiccas død blev Antipater ved en konference i [[Triparadicus]] i [[Syrien]], valgt som regent. Han døde i [[319 f.Kr.|319]], og hans død resulterede i opløsningen af Alexanders kæmperige.
