Sigtelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sir48 (diskussion | bidrag) m linkfixes |
Sten (diskussion | bidrag) m Sigtelsesbegrebet i andre lande |
||
Linje 4:
I Danmark har [[politi]]et ret og pligt til at rejse sigtelse, hvis der anmeldes eller konstateres en overtrædelse af [[straffelov]]en. Forudsætningen er, at der kan udpeges en mulig gerningsmand, og at der er begrundet mistanke mod denne person. Sigtelsen er derfor en påpegning af, at mistanken er rettet med en vis styrke mod denne bestemte person.
Sigtelsen betragtes her i landet som det første led i en retslig forfølgelse af den mistænkte, og derfor udløser den en lang række følger, som er reguleret gennem [[retssikkerhed]]sgarantier,
Det drejer sig om regler for den retmæssige brug af
Linje 13:
Efter at politiet har etableret det nødvendige [[bevis (jura)|bevismateriale]], tager den danske [[anklagemyndighed]] stilling til, om sigtelsen skal frafaldes, eller om den skal opretholdes. Før indledningen af strafferetsagen ændres sigtelsen i givet fald til en [[anklage (jura)|anklage]], som danner grundlaget for [[rettergang]]en.
==Sigtelsesbegrebet i andre lande==
I flere lande er der ingen klar adskillelse mellem sigtelse og [[anklage]]. Det gælder f.eks. i mange af de lande, hvor retsvæsnet bygger på [[romerretten]]. I lande, hvor grundlaget er [[sædvaneret]], er det almindeligt at skelne mellem disse to trin i behandlingen af en mistænkt. I alle vestlige lande træder de retslige beskyttelser dog i kraft, så snart statsmagten begynder at undersøge en persons forhold. Det er retten til at få [[varetægtsfængsling]]en prøvet hos en dommer, retten til en [[forsvarer]], retten til at modsætte sig vilkårlig [[husundersøgelse]] eller [[kropsvisitation]] og retten ikke at udtage sig om noget, der kan bruges imod én selv.
==Bestemmelserne i [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]==
Line 53 ⟶ 56:
[[Kategori:Retsvæsen]]
[[de:Anklage]]
[[en:Indictment]]
[[fr:Mise en examen]]
| |||