Daler: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: bg:Талер
overskrifter
Linje 2:
 
Forløberen for daleren var en tyrolsk mønt, som blev kaldt "Guldengroschen" efter 1484. Joachimsdaleren blev ophøjet til gældende mønt for hele det [[tysk-romerske rige]] i [[1566]], og den blev derfor også kaldt for "rigsdaler" helt frem til [[1909]], da østrigerne opgav at bruge den.
 
== Ældste østriske daler ==
 
I [[Østrig]] lod kejserinde [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresia]] præge en mønt med sit eget billede. Den var gyldig mellem [[1740]] og [[1780]], men selv efter at den var gået af brug i Østrig, blev den fortsat præget med samme årstal (1780). Denne mønt, "Maria-Theresia-daleren" er den sølvmønt, der er lavet flest af i hele verden, og den var betalingsmiddel på den [[arabiske halvø]] og i [[Etiopien]] frem til ca. [[1950]], deref tilnavnet "Levantdaler".
 
== Ældste danske daler ==
 
Den ældste danske daler er præget i [[1537]], men der var stadigvæk masser af udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør f.eks. ofte mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i [[1600-tallet]]. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk.
Line 13 ⟶ 17:
De danske kurante mønter anvendtes også som betalingsmiddel i [[Hamborg]], hvor der siden 1619 eksisterede en veksel- og girobank, der noterede kurser på dansk kurant i forhold til [[mark banco]]. En kurs på 122½ rigsdaler kurant pr. 300 mark banco svarede til den gode kurantmønts indhold af fint sølv.
 
== Efter statsbankerotten i 1813 ==
Ved reformen efter statsbankerotten i [[1813]] blev pengesedler lydende på ''rigsdaler kurant'' ombyttet til '''rigsbankdaler''' i forholdet 6:1. Rigsbankdaleren blev som sølvmønt defineret efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 18½ rbd. I de første år efter statsbankerotten kunne sedlerne ikke indløses til pari. Rigsbanksedlerne var i kongeriget Danmark tvungent betalingsmiddel som ''rigsbankpenge navneværdi'' og som ''rigsbankpenge sølvværdi'' efter den af rigsbanken (fra 1818 [[Nationalbanken]]) noterede kurs. 1. august 1813 noteredes bankkursen til 375, således at 200 rbd. sølvværdi modsvaredes af 375 rbd. navneværdi. Først fra [[1845]] var Nationalbankes sedler indløselige med sølvmønt til pari-kurs. Fra [[1854]] fik rigsbankdaleren navn af rigsdaler rigsmønt.
 
Ved reformen efter [[statsbankerotten]] i [[1813]] blev pengesedler lydende på ''rigsdaler kurant'' ombyttet til '''rigsbankdaler''' i forholdet 6:1. Rigsbankdaleren blev som sølvmønt defineret efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 18½ rbd. I de første år efter statsbankerotten kunne sedlerne ikke indløses til pari. Rigsbanksedlerne var i kongeriget Danmark tvungent betalingsmiddel som ''rigsbankpenge navneværdi'' og som ''rigsbankpenge sølvværdi'' efter den af rigsbanken (fra 1818 [[Nationalbanken]]) noterede kurs. 1. august 1813 noteredes bankkursen til 375, således at 200 rbd. sølvværdi modsvaredes af 375 rbd. navneværdi. Først fra [[1845]] var Nationalbankes sedler indløselige med sølvmønt til pari-kurs. Fra [[1854]] fik rigsbankdaleren navn af rigsdaler rigsmønt.
 
Ved den skandinaviske [[Møntreform (1873)|møntreform]] i [[1873]] fastsatte man at rigsdalerens værdi skulle svare til to [[krone (møntenhed)|kroner]]. Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler", dog nok ikke så meget længere, efter at de nuværende tokronemønter kom i cirkulation.