Edvard Søderberg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m kategori rettelse |
m {{citat|}} |
||
Linje 3:
Mest kendt blev digtsamlingen ''[[Gadens Digte]]'' [[1900]], der med lune og en del selvironi kærligt beskriver forfatterens egne trange kår, der trods forholdene afspejler et kærlighedsforhold til den by han bor i.
Kærligheden er åbenlys fra digtsamlingens indledningsdigt ''Her i dette stille stræde''
{{citat|<br/>
[...]
<br/>
Linje 32:
<br/>
Fruentimre og Galaner.
|(''[[Gadens Digte]]'', ''Gyldendal'', ''1900'')}}
Anderledes dystert er det når døden beskrives som en befrielse for de håbløst fattige, men alligevel efterlader et savn til de overlevende i digtet ''Døden -''
▲Anderledes dystert er det når døden beskrives som en befrielse for de håbløst fattige, men alligevel efterlader et savn til de overlevende i digtet ''Døden -'' (''[[Gadens Digte]]'', ''Gyldendal'', ''1900''):
{{citat|<br/>I det kolde Rum, hvor Tællepraasen<br/>knitrer højt og brænder ned i Stagen,<br/>ligger hun, den døde, der i Sengen<br/>mellem Pjalter, dækket af et Lagen
<br/>
[...]
Line 74 ⟶ 65:
- Godt, at hun fik Fred, at der er Dødens
<br/>
Frelse efter Livets Vold og Vildhed!|(''[[Gadens Digte]]'', ''Gyldendal'', ''1900'')}}
Trods kærlighedserklæringen i [[Gadens Digte]] til gyderne og det fattige København var E. dog ikke blind for konsekvenserne af slummen og fattigdommen. I sine romaner kunne E. gå mere detaljeret til værks og beskrive nogle af skæbnerne han mødte på sin og følge dem i livet. Dette gjorde at han kunne vise hele billedet, ikke kun enkelte glædelige eller sørgelige øjeblikke, og dette viste at der uundgåeligt kun var én vej i gydens København, nemlig ned. F.eks kan han gøre et barn til hovedpersonen i romanen ''Det Daglige Brød'', [[1901]], og her skildres så hvordan nedturen foregår, fra en nogenlunde stabil fattig familie, hvor faderen langsomt går i druk, mister arbejdet og går i hundene, og moderen langsomt arbejder sig ihjel for at forsørge barnet. Og her er kommer ingen rig onkel og redder barnet ud af kniben som i en fortælling af [[Charles Dickens]]. Istedet ender romanen med at hovedpersonen dør forladt, sultende og frysende i et brændeskur på [[Vesterbro]].
| |||