Apostelkirken: Forskelle mellem versioner

'''Apostelkirken''' er en del af den [[folkekirken|evangelisk lutherske folkekirke]] og blev bygget i 1901 af [[Otto Valdemar Koch|Valdemar Koch]]. Kirkenog erhører en del aftil [[Vesterbro Provsti]], [[Københavns Stift]]. Kirken har adresse på [[Saxogade]] 13, men der findes desuden en indgang fra [[Westend]] nr 10.

Apostelkirken blev bygget på baggrund af den massive indvandring påtil Vesterbroi byen i det sidste halvdel af det 19. århundrede. Indbyggertallet på Vesterbro steg fra 1711 personer i 1840 til 65.565 i 1901. På den tid var der dog imidlertid kun Sct. Matthæus Kirke påi Vesterbrohele bydelen, hvilket fremmedgjorde kirkentilflytterne for tilflytternekirken, der måttebestod affinde sig iaf bunkebryllupper og bunkebegravelser. På den baggrund blev [[Det Københavnske Kirkefond]] startet, derog denne fond har været med til at bygge ca. 100 kirker. Apostelkirken var dog imodsætningeni modsætningen til de andre [[kirkefondskirke]]r ikke heltmere et folkelig projekt blandt rigmænd, mensom merei et1897 projektfremsatte blandtideen rigmændog skaffede de fornødne penge til byggeriet.

I 18971899 blev beslutningengrundstenen omtil opførelsenkirken tagetlagt, og fra da af blev der samlet penge, indkøbt grund mellem [[Saxogade]] og [[Westend]], og så i 1899 blev grundsten lagt. Arkitekten vararkitekten [[Otto Valdemar Koch]] (1852, Falster - 1902), der også har bygget en del andre kirker, ogstod selvomfor derbyggeriet efter alleredeog i året1901 efter manglede penge, så blev de hurtigt indsamlet af rigmændene, ogstod kirken stod færdig i 1901, og blev indviet den 24. november af biskop Skat Rørdam.

Den 1. april 1905 blev Apostelkirken et selvstændigt sogn, og kirkenKirken tog tidligt del i de mange sociale opgaver, der var brug for på Vesterbro. I 1902 stiftedes Apostelkirkens menighedspleje, som stadig findes i dag. Menighedsplejen har i alle årene forvaltet forskellige store opgaver, særligt gennem de mange diakonissesøstre der i tidens løb har været ansat ved kirken. Særligt Søster Margrethe Rasmussen bør nævnes da hun var Apostelkirkens diakonisse i næsten 40 år (fra 1929-1968). Menighedsplejens opgaver ændres en del i 1975, da hjemmeplejen blev overtaget af Københavns Kommune, men har også siden haft diakoner tilknyttet til husbesøg og lignende. Apostelkirken har også været arrangere i et mødested for ensomme kvinder, og har kontakt med [[Blaa Kors]], og [[Himmelekspressen]], hvor der stadig kirkegængereer frivillige fra Kirkenkirken harder vagterhjælper vedtil i.

I 1979 startede [[DMS]]et indvandrerarbejde i området, hvor der fra begyndelsen var tilknytning til Apostelkirken, og da så Mødestedet for kvinder lukkede ned i 1983, blev detdisse stedetlokaler til Mødestedet for indvandre,indvandrere. ogTo daaf bådekirkens [[Erikpræster, Adrian]]deriblandt ogden Niels Nymann Eriksennuvændende, har været indvandrepræster samtidigt med at være præst i Apostelkirken, har båndet var endnu stærkere.

Kirkefondets byggerier, og ligeledesderiblandt Apostelkirken, blev bygget med sigte på at opbygge et større menighedsliv udover de ugentlig gudstjenester. Derfor blev der også fra starten af bygget et Menighedshus, hvor menigheden kunne samles. Og allerede den 1. juli 1902 blev [[Apostelkirkens Menighedssamfund]] stiftet, til at samle det frivillige kirkelige arbejde. [[Søndagsskole]]n, [[børnehave]]n, [[KFUM&K]] og [[FDF]] K 14 har været en del af kirken.