Christian August von Berckentin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Greve, Geheimeråd, Christian August von Berckentin''' blev født den [[8. december]] [[1694]] og nedstammede fra en gammel lauenburgsk slægt, der kunne føre anetavlerne helt tilbage til det 13. århundrede. Som ung mand var han ikke velhavende, men havde ved sin død optjent både formue, besiddelser og ære. C. A. v. Berckentin blev en betydelig statsmand og nåede at tjene under tre enevældskonger. [[Billede:C.A.v.Berckentin.JPG|thumb|Grev Christian August von Berckentin]]
 
I [[1710]], som 16-årig, kom han til universitet i [[Kiel]], hvor han senere kom til at fungere i et slags kannike-embede. Fra [[1713]] og tre år frem rejste han på dannelsesrejser i hhv. Holland, Frankrig og Italien om end det foregik for beskedne midler. I [[1716]] fik han opfyldt sit ønske og kom til kong [[Frederik 4.]]’s hof i København som kammerjunker for dronningen, [[Louise af Mecklenburg]]. Han var af god familie - dannet, berejst, begavet og kulturelt vidende, hvilket sammen med hans livlige lune gjorde ham meget afholdt hos hoffet og i hele kongehuset. Forfremmelse fulgte og Berckentin blev i [[1721]] udnævnt til gesandt og sendt til [[Stockholm]] og allerede året efter sendt videre til [[Wien]] som kongens repræsentant.
 
Berckentin havde i sin tid som kammerjunker for Dronning Louise mødt den unge adelskvinde SusannaSusanne Margaretha von BouineburgBoineburg zu Honstein, der var kommet til København fra [[Hessen]] blot 16 år gammel for at gøre tjeneste som hoffrøken. De giftede sig i [[1724]] og fik et godt ægteskab frem til hendes tidlige død som 35-årig otte år senere. Berckentin forblev enkemand resten af sit liv. Under hele ægteskabet var de bosat i Wien, hvor hun fødte parret i alt fem børn, hvoraf de fire døde som små. Den eneste datter, [[Louise von Berckentin]] (f.[[1725]]), kom senere til at spille en afgørende rolle i Dronning Caroline Mathildes liv.
 
Det prestigefulde hverv som dansk diplomat ved kejserhoffet i Wien besad han i hele 18 år. Netop hans diplomatisk evner og dygtighed blev afgørende i en tid, der var præget af klare uoverensstemmelser mellem den danske konge og den østrig-ungarske kejser omkring de sønderjyske besiddelser. Det lykkedes Berckentin at mægle mellem parterne og få genoprettet det gode forhold mellem kongen og kejseren. Berckentin og hans familie boede i et elegant udstyret palæ og gav store fester, hvor der ikke blev sparret på noget, som kunne kaste glans over den danske konges repræsentation i Wien.
 
Da Berckentin vendte hjem til [[København]] i [[1740]] indtrådte han på kong [[Christian 6.]]’s anmodning som [[geheimeråd]] i [[Konseillet]] med ansvar for først finanserne og siden for handlen. SenereHan blev hantildeltes også tildelt hverv som f.eks. direktør for De Fattiges Væsen og den ærefulde opgave at føre overopsynet med den lille arveprins (senere [[Christian 7.]]). Af ordener blevhædredes han først tildeltmed [[Det Hvide Bånd]] og senere med [[Elefantordenen]]. Som optakt til fejringen af 300 året for den [[oldenborgske kongeslægt]] blev Berckentin af Kong [[Frederik 5.]] omkring [[1750]] adlet og ophøjet til greve, Grev Christian August von Berckentin.
 
Grev Berckentin satte sig et for eftertiden meget tydeligt aftryk i det københavnske gadebillede, nemlig Det [[Berckentinske Palæ]] under godkendelse og opsyn af hofbygmester [[Nicolai Eigtved]] og arkitekt [[J.G. Rosenberg]]. Byggeriet påbegyndtes i [[1751]] og stod helt færdigt i [[1755]]. Palæet i [[Bredgade]] står endnu, nok bedre kendt som [[Odd Fellow Palæet]]. Udover den prægtige domicilejendom i rigets hovedstad ejede Berckentin også landstedet Kokkedal ved Hørsholm, som han tidligere havde fået overdraget af [[Dronning Sophie Magdalene]] omkring [[1746]]. Dette havde han ladet ombygge med førnævnte J.G. Rosenbergs hjælp. Stedet er i dag kendt som [[Kokkedal Slot]], men har dog udseendemæssigt ændret sig siden grevens tid.
Linje 15:
Grev Berckentin døde den [[2. juli]] [[1758]], 63 år gammel, og blev ved en storstilet ceremoni bisat fra [[Holmens Kirke]]s kapel og siden stedt til hvile i domkirken i [[Lübeck]]. Efter grevens død arvede datteren faderens ejendomme og betydelige formue.
 
Datteren var i [[1744]] blevet gift med den ni år ældre kammerjunker og major Christian Siegfried Scheel von Plessen (senere kammerherre og amtmand over Københavns Amt) og bar nu navnet [[Louise von Plessen]]. Hun blev efter elleve års ægteskab enke i [[1755]], hvorefter hun flyttede tilbage til sin fars hjem i Bredgade. Her boede hun frem til hans død i [[1758]]. Hun fungerede fra [[1766]] som overhofmesterinde for den unge dronning [[Caroline Mathilde]], men blev i [[1768]] tvunget til at forlade sin post, da stærke kræfter i det intrigeplagede hof følte sig truet og bange for hendes mulige indflydelse gennem dronningen. Dette indebar, at Louise von Plessen kort efter blev beordret til at forlade landet. Hun bosatte sig i [[Celle]], [[Hannover]], hvortil hendes dronning et par år senere blev landsforvist efter affæren med kongens livlæge, [[Johann Friedrich Struensee]] og dennes fald fra magtens tinder. Caroline Mathilde tog ophold på slottet i Celle og de to blev under disse omstændigheder genforenet.
 
Grev Berckentins datter førte i Celle et stort og selskabeligt hus og var meget godgørende overfor diverse formål, hvilket gjorde hende agtet og elsket af byens indbyggere. Hun døde i [[1799]] og blev ført til familiens gravkapel i Domkirken i Lübeck, hvor Grev Berckentin som nævnt også er stedt til hvile.
Linje 24:
''- www.oddfellowpalaet.dk''
''- Dansk Kvindebiografisk Leksikon www.kvinfo.dk''
''- Jubilæumsskriftet "Fra Norgesgade til Bredgade, en gennemgangGennemgang" af Marie Larsen fra 1951''