Christian August von Berckentin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +kat
No edit summary
Linje 3:
I [[1710]], som 16-årig, kom han til universitet i [[Kiel]], hvor han senere kom til at fungere i et slags kannike-embede. Fra [[1713]] og tre år frem rejste han på dannelsesrejser i hhv. Holland, Frankrig og Italien om end det foregik for beskedne midler. I [[1716]] fik han opfyldt sit ønske og kom til kong [[Frederik 4.]]’s hof i København som kammerjunker for dronningen, [[Louise af Mecklenburg]]. Han var af god familie - dannet, berejst, begavet og kulturelt vidende, hvilket sammen med hans livlige lune gjorde ham meget afholdt hos hoffet og i hele kongehuset. Forfremmelse fulgte og Berckentin blev i [[1721]] udnævnt til gesandt og sendt til [[Stockholm]] og allerede året efter sendt videre til [[Wien]] som kongens repræsentant.
 
Berckentin havde i sin tid som kammerjunker for Dronning Louise mødt den unge adelskvinde Susanne Margaretha von Boineburg zu Honstein, der var kommet til København fra [[Hessen]] blot 16 år gammel for at gøre tjeneste som hoffrøken. De giftede sig i [[1724]] og fik et godt ægteskab frem til hendes tidlige død som 35-årig otte år senere. Berckentin forblev enkemand resten af sit liv. Under hele ægteskabet var de bosat i Wien, hvor hun fødte parret i alt fem børn, hvoraf de fire døde som små. Den eneste datter, [[Louise von Berckentin]] (f.[[1725]]), kom senere til at spille en afgørende rolle i Dronning Caroline Mathildes liv.
 
Det prestigefulde hverv som dansk diplomat ved kejserhoffet i Wien besad han i hele 18 år. Netop hans diplomatisk evner og dygtighed blev afgørende i en tid, der var præget af klare uoverensstemmelser mellem den danske konge og den østrig-ungarske kejser omkring de sønderjyske besiddelser. Det lykkedes Berckentin at mægle mellem parterne og få genoprettet det gode forhold mellem kongen og kejseren. Berckentin og hans familie boede i et elegant udstyret palæ og gav store fester, hvor der ikke blev sparret på noget, som kunne kaste glans over den danske konges repræsentation i Wien.