Forskel mellem versioner af "Bolognaprocessen"

1.673 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
Lidt smårettelser og udbygning. Det er stadig en stub
m (Fremhæver opslagsord)
(Lidt smårettelser og udbygning. Det er stadig en stub)
[[Bruger:Ultraman|Ultraman]] 7. sep 2007, 23:44 (CEST){{stub}}
 
'''Bologna processen''' er en reform process for videregående uddannelser der er startet i Europa. Målet er at skabe et rum for højere uddannelse i Europa (EHEA)<ref>European Higher Education Area</ref>. Indenfor dette rum skal der ske en convergeringkonvergering af uddannelsesystemernes strukturerne for uddannelsessystemerne, sådan at mobilitet og anerkendelseden afgensidige de enkelte landesanerkendelse uddannelsessystemeruddannelser kan øges.
 
Bologna processen blev startet i [[1999]], hvor undervisningsministere fra 29 lande underskrev Bologna-erklæringen. I den første erklæring blev målet sat til 2010, og de første aktionslinier blev udpeget.
 
==Før Bologna==
Bologna processen blev startet med underskrift af 31 undervisningsministre fra 29 lande i 1999<ref>Tyskland har underskrifter på forbunds og Länder niveau, og Belgien har underskrifter fra den franske og flamske område</ref>. Mødet blev, som erklæringens navn antyder, afholdt i [[Bologna]] i anledningen af 900 året for grundlæggelsen af universitet i byen. Mødet opstod dog ikke ud af den blå luft. Der var et par tendenser i årene op til mødet, som havde en direkte indflydelse på hvad indholdet af mødet blev.
 
I 1997 afholdte [[CoE]]<ref>[[Council of Europe]]</ref> og [[UNESCO]]<ref>[[United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization]]</ref> en fælles konference i [[Lissabon]] om udvikling af uddannelse i den europæiske region. Konferencen vedtogkonferencen til afslutningblev en erklæring vedtaget, der beskriver uddannelse som en menneskeret, og at videregående uddannelse er et vigtigt aktiv for både individet og samfundet<ref>[http://conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/165.htm KonferencenLissabon erklæring om anerkendels af uddannelse]</ref>. Deltagerne på konferencen besluttede, at man ville arbejde for øget mobilitet og anerkendelse af uddannelse inden for den [[europæiske union]].
 
Der er dog i de traktater, der ligger til grund for samarbejdet i den [[europæiske union]], en klar definition af uddannelse, som nogetet deområde enkelteder nationaler staternationalstaternes skalansvar. tageFor sigEU af,er ogdet nogetkun somtilladt EUat lave understøttende og ingenkoordinerende mådetiltag<ref>Artikel 149 lovgivei ellertraktaten arbejdefor medEF</ref>. Derfor kunne den øget anerkendelse ikke udarbejdes som et direktiv i EU sammenhænge.
 
I 1998 blev der afholdt et møde for alle undervisningsministre på det europæiske kontinent i forbindelse med [[Sorbonne Universitets]] 800 års jubilæum. På dette møde enes en lille gruppe af 4 europæiske lande<ref>Frankrig, England, Italien og Tyskland</ref> om at arbejde for at danne et europæisk uddannelsesrum . Deres tanker blev nedskrevet i en erklæring, der i noget klarere og konkrete toner beskrev de tendenser og barriere der ligger for at skabe et europæisk uddannelsesrum<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/SORBONNE_DECLARATION1.pdf Sorbonne erklæringen]</ref>. Erklæringen opfordre medlemslandende i EU til at deltage i, sammen med de 4 underskrivere lande, at skabe grobund for disse tendenser, og at hjælpe med at nedbryde de barriere der er. Målet er at lave et fælles forståelses ramme for uddannelse, som så gerne skulle kunne understøtte mobiliteten.
 
Erklæringen ligger meget vægt på internationaliseringen. Den direkte opfordre studerende og undervisere at tage et semester i hvert trin af deres uddannelse i et andet land. Det gennemgående træk i Sorbonne erklæringen er mobiliteten af de studerende og undervisere, men ordet employability, altså det at studerende har mulig for at gå direkte videre i job, er også en del af erklæringen.
==Bologna==
Reaktionerne på at fire så store lande som repræsenterer en stor del af de studerende der er i Europa ville gå sammen og lave et fælles rum for uddannelse, var forholdsvist store. Hvis de lande gik sammen, ville de kunne lave et system der hurtigt ville kunne få indflydelse på hvordan uddannelse i resten af EU skulle se ud. Dertil var det det første reale forsøg på at løse den opgave man havde pålagt sig selv i Lissabon.
 
DeDa mødet i Bologna kom i 1999, var der et behov for at lave en større gruppe af lande der ville løfte den opgave som de 4 havde sat sig for i 1998 og som alle EUCoE-lande var blevet enige om i Lissabon. Ved afslutningen af konferencen underskrev 31 (fra 29 lande) undervisningsministre derfor Bologna-erklæringen<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf Bologna erklæringen]</ref>. Bologna-erklæringen er endnu mere konkret end Sorbonne-erklæringen, men fokuset for erklæringen blev ændret. Bologna-erklæringen fokuserer på de arbejdsmarkedspolitiske interesser i et gennemsigtigt uddannelsessystem, og fremhæver dem i de tidligere erklæringer. Der står således i erklæringen:
“It (Sorbonne erklæringen) emphasised the creation of the European area of higher education as a key way to promote citizens' mobility and employability and the Continent's overall development.”
 
'“It (Sorbonne erklæringen) emphasised the creation of the European area of higher education as a key way to promote citizens' mobility and employability and the Continent's overall development.”'
 
I Bologna-erklæringen er der beskrevet hvordan man forventer at nå til målet om et europæisk uddannelsesrum. Erklæringen afsluttes med at indkalde til et møde 2 år senere, hvor processen skal vurderes igen, og hvor nye tiltag kan tilføjes.
 
I modsætning til Sorbonne-erklæringen indeholder Bologna-erklæringen 6 konkrete områder der skal arbejdes indenfor. Disse er:
 
Bologna-erklæringens 6 punkter.
*Let læselige og let sammenlignelige grader.
**Herunder er arbejdet omkring [Diploma Supplement] funderet.
*To cyklus system.
**Bachelor-Master systemet, eller 3+2 modellen
*Fælles pointsystem.
**[ECTS]-systemet og karakterskalaen.
*Mobilitet.
*Mobility.
**For studerende; adgang til relevante studier og praktikophold.
**For undervisere, forskere og administrativt personale; anerkendelse af deres arbejde og uddannelsesmæssige baggrund.
*Europæisk samarbejde om kvalitetssikring.
**Udarbejde sammenlignelige kriterier og metodikker for kvalitetssikring.
De 3 nye punkter i processen er:
 
Prag-kommunikeets<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/PRAGUE_COMMUNIQUE2.pdf Prag kommunikeet]</ref> 3 punkter:
Prag-kommunikeets 3 punkter:
*LifeLong Learning.
**Livslang læring identificeres som et vigtigt element i fremtidens Europa. Der opfordres til at medlemslande udvikler strategier for anerkendelse af LLL.
*Studenterdeltagelse i institutionerne.
**Studerende beskrives som kompetente, aktive og konstruktive partnere i udformningen af et europæisk uddannelsesrum.
*Markedsføring af et Europæisk uddannelsesrum – globalt.
**Enighed om vigtigheden af at kunne tiltrække studerende fra tredje lande.
 
De andet punkt om studerendes deltagelse skyldes meget ESIBs[[ESIB]]s meget aktive rolle i Bologna-arbejdet.
I forbindelse med markedsføringen af europæiske uddannelser, har man fokuseret på at der skal laves en fælles kvalifikationsnøgle der skal beskrive kvalifikationerne ved de forskellige afstigningstrin.
 
 
===Berlin===
Det næste møde blev afholdt i [[Berlin]] i 2003. Op til mødet var der lange diskussioner om hvordan og hvorvidt det overhovedet var muligt at nå målet for processen som var sat til 2010. Med et konstant øget antal lande inkluderet i processen, kom der hele tiden lande til der skulle gennemgå langtrækkende reformer for at kunne opfylde processens mål. Tyskland der skulle være vært for mødet var derfor interesseret i at lukke for at lade nye lande kunne blive en del af processen,. menMen blandt andet Danmark, der i den periode havde haft formandskabet for EU arbejdede for at man skulle holde processen åben. Resultatet blev at der igen i Berlin kunne hilses velkommen til 7 nye lande, hvorefter processen inkluderede 40 lande.
 
Mest overraskende var det nok at [[Rusland]] blev inkluderet i processen. Med andre ord strækker Bologna-området sig efter Berlin fra [[Stillehavet]] til [[Atlanterhavet]], og inkluderer ca. 30 millioner studerende.<ref>UNESCO</ref>
 
Også mødet i Berlin tilføjede et par nye aktionslinier til processen. Her var det Phd-uddannelserne og et begreb der kaldes stocktaking.
 
*Phd uddannelserne:
**Phd uddannelserne var faldet lidt imellem to stole i Europa. Bologna-processen arbejdede med uddannelse, og en parallel proces arbejdede med at skabe et europæisk forskningsrum. Det blev besluttet at inkludere Phd uddannelsen i Bologna-processen, da man mente at det stadig var en del af uddannelsen.
*Stocktaking:
**Som en reaktion på tyskernes arbejde for lukke for nye lande i processen, besluttede man, at man skulle forpligte sig i større grad til at gennemføre de tiltag der blev besluttet i processen i de enkelte lande.<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/Berlin_Communique1.pdf Berlin kommunikeet]</ref>
 
Berlin-mødet aftalte også at man ville mødes igen i 2005. Denne gang skulle det være i Bergen i Norge. Dette møde er lagt til at løbe af staben den 19. til 20. maj.
Stocktaking:
Som en reaktion på tyskernes arbejde for lukke for nye lande i processen, besluttede man, at man skulle forpligte sig i større grad til at gennemføre de tiltag der blev besluttet i processen i de enkelte lande.
 
Berlin-mødet aftalte også at man ville mødes igen i 2005. Denne gang skulle det være i Bergen i Norge. Dette møde er lagt til at løbe af staben den 19. til 20. maj.
 
===Bergen===
Mødet i [[Bergen]] blev i forhold til de tidligere møder, mere roligt. Der kom ikke nye aktionlinier til, men følgegruppen<ref>en gruppe der sørger for at følge op på aktionslinierne, og forberede det kommende møde</ref> blev bedt om at se efter udviklinger i kvalitetssikringen, udviklingen af nationale kvalifikationsnøgler, udviklingen af joint deegrees<ref>en uddannelse, hvor to eller flere universiteter samarbejder om uddannelsesforløbet</ref> og endeligt udvilingen af mere fleksible uddannelsesforløb.<ref>[http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/documents/050520_Bergen_Communique1.pdf Bergen kommunikeet]</ref>
 
Dertil blev følgegruppen bedt om at se på hvad der kunne gøres udover deadlinen i 2010, for at sikre den videre udvikling af EHEA.
 
Endligt kom yderliger 5 nye lande med i processen, hvilket bringer deltagelsen af lande op på 45.
 
Opfølgningsmødet blev lagt i London i 2007.
 
===London===
 
 
==Bologna processens indflydelse i Danmark==
191

redigeringer