Versionen fra 1. nov. 2006, 23:16 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.691 edits katspec Kategori:Belysning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. sep. 2007, 19:55 redigér fjern redigering Holretz (diskussion \| bidrag) 456 edits tilretning så virkningen beskrives bedre Gå til næste forskel →
Linje 3: [[Billede:Leuchtstofflampen-chtaube050409.jpg\|thumb\|250px\|Lysstofrør]] '''Lysstofrør''' er en massebetegnelse for lyskilder, der fungerer ved at en [[gas]] af kviksølvdampe og ædelgas i et [[glas]]rør udsender [[ultraviolet]] lys, som derefter passerer et [[fluorescere]]nde stof på indersiden af røret. ~~hvor~~I ~~energien~~det ~~omdannes~~flourescerende stof omsættes en del af det ultraviolette lys til synligt lys. Det fluorescerende stof der kaldes "lysstoffet", giver lampetypen dens navn. Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner acceleres op af spændingen imellem rørets to ender. Derved bliver ædelgassen ioniseret, d.v.s. der bliver frigjort elektroner fra den, og der dannes et såkaldt plasma. Det består altså af en samling af ioniserede atomer. Denne plasma virker som en elektrisk ledning, og der går en strøm igennem selve plasmaet. Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform. Det der frembringer lyset er dels emission fra ædelgasatomerne, men endnu vigtigere emission fra kviksølvatomerne. Emissionen fra kviksølvatomerne kommer i stand ved at frie elektroner i plasmaet løsriver elektroner i kviksølvatomerne og på denne måde giver plads for elektroner i højere beliggende energiniveuaer til at emittere lys ved skift til et lavere energiniveau. ~~Gassens [[atom]]er exciteres ved uelastiske sammenstød med [[elektron]]er der sendes gennem gassen.~~ ~~Når gas-atomerne herefter vender tilbage til deres [[grundtilstand]], udsendes der bl.a. UV-lys (der ikke er synligt).~~ [[Katode]]n i et lysstofrør opvarmes ofte for at mindske løsrivelsesenergien for elektronerne. Herved kan lampen operere ved en mindre [[elektrisk spænding\|spænding]] end koldkatode-lamper. Til gengæld blinker lampen ofte lidt i øjeblikkene efter at den er blevet tændt, eller der går lidt tid før fuld lysstyrke opnås.

Lysstofrør: Forskelle mellem versioner