Forskel mellem versioner af "Dobbelt bogholderi"

12 bytes tilføjet ,  for 14 år siden
m
"fire hovedgrupper" frilagt med stjerne
m ("fire hovedgrupper" frilagt med stjerne)
 
Udgangspunktet for det dobbelte bogholderi er, at økonomiske transaktioner opdeles efter deres natur i en række arter, som hver især posteres på en konto. Der er ikke noget krav om, at der skal være et bestemt antal konti, det afhænger af den konkrete situation, hvor mange der er brug for.
 
Alle konti tilordnes en af 4fire hovedgrupper:
[[Aktiv]]er – penge, tilgodehavender, lagre, maskiner, bygninger m.v. som man har rådighed over [[Passiv]]er – gæld til fremmede og til ejere (egenkapitalen)
 
Omkostninger – indeværende års konstaterede forbrug
* [[Aktiv]]er – penge, tilgodehavender, lagre, maskiner, bygninger m.v. som man har rådighed over [[Passiv]]er – gæld til fremmede og til ejere (egenkapitalen)
[[Indtægt]]er – indeværende års konstaterede indtægter
* [[Passiv]]er – gæld til fremmede og til ejere (egenkapitalen)
* Omkostninger – indeværende års konstaterede forbrug
* [[Indtægt]]er – indeværende års konstaterede indtægter
 
Aktiver og passiver danner tilsammen en [[balance]], som henregnes til et bestemt statustidspunkt. Indtægter og omkostninger danner et driftsregnskab som udviser et resultat for den igangværende periode.
Saldoen på en konto finder man ved at summere alle posteringerne i henholdsvis debet og kredit og trække den mindste sum fra den største. Saldoen er den herved fremkomne rest.
 
I det dobbelte bogholderi udløser enhver økonomisk transaktion to posteringer – en i debet og en i kredit. Hvis man f.eks. køber en vare kontant, og lægger den på lager vil man således debitere lager (tilgang til aktivkonto) og kreditere kasse (afgang fra aktivkonto). I det dobbelte bogholderi er der derfor den indbyggede kontrol, at alle debet saldidebetsaldi skal summere til det samme som alle kreditsaldi.
 
 
14.388

redigeringer