Lysstofrør: Forskelle mellem versioner

Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner accelereres op af spændingen imellem rørets to ender. DervedNår de frie elektroner rammer ædelgasatomerne bliver ædelgassen ioniseret, d.v.s. der bliver frigjort elektroner fra ædelgasatomerne, og der dannesså etogså såkaldtbliver plasma.accelereret Detop bestårog altsåslår afnye enelektroner løs o.s.v. Man kalder denne samling af ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner for et plasma. De ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner tiltrækkes til hver sin ende af røret, og dette er ensbetydende med at der går en strøm i røret. Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton. Det der frembringer lyset er altså dels emission fra ædelgasatomerne, men langt den vigtigste proces er emission fra kviksølvatomerne. Kviksølvatomerne udsender også lys i det ultraviolette område, og dette lys kan udnyttes i en flourescensproces til at frembringe lys i det synlige område.