Astrologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 3:
Kinesisk astrologi er baseret på en tolvårsrytme, dvs. den svarer til et Jupiteromløb.
Forskellen på den vesterlandske og indiske, dvs. vediske astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske flytter følger præcessionen og dermed årstiderne, medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne, således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er
Der findes mange andre astrologier, såsom den keltiske med 13 tegn og mayaernes, der er en del anderledes end de øvrige.
Mange af dem, som udøver astrologi, tror at bestemte himmellegemers positioner enten påvirker eller svarer til, men ikke påvirker menneskers personlighed og vigtige begivenheder i deres liv. Dette kaldes af de pågældende astrologer synkronisitet, som ikke er opfundet af [[Jung]], men allerede optræder hos [[Paracelsus]]. Nogle mener dog også, at der er en kausal sammenhæng, idet vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten. Der findes endnu flere tilgange til astrologi, idet f.eks. inderne ser planeterne og tegnene som et stort væsen, Kalapurusha.
Den vesterlandske astrologi henter sit indhold fra den græske mytologi, og det gør dele af den indiske
Mange udøvere af astrologi ser ikke den antagede sammenhæng mellem himmellegemer og begivenheder på jorden som en årsagssammenhæng eller noget der kan forklares [[videnskab]]eligt. Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for mange flere er det en teknik eller kunst som forener beregninger med intuitive erkendelser. Imidlertid gør allerede det, at man postulerer en lovmæssig sammenhæng mellem fænomener (himmellegemers position og begivenheder på jorden), at astrologi per definition er en videnskabelig teori, der kan undersøges med videnskabelige principper og verificeres som værende korrekt eller forkastes som ukorrekt, mener nogle. Andre mener, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det ikke er en nomotetisk videnskab, men en hermeneutisk.
| |||