Makromolekylær krystallografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Debstar (diskussion | bidrag) No edit summary |
Debstar (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 13:
== Krystallisation af makromolekyler ==
[[Billede:Lysozyme crystal1.JPG|thumb|350px|'''Figur 1'''. Proteinkrystal af enzymet lysozym]]
Makromolekyler såsom [[protein]]er og [[nukleinsyre]]r med ordnet struktur kan bringes til at [[krystal]]lisere på samme måde som salte og andre mindre molekyler. Det er dog misvisende at tænke på en proteinkrystal som en fast fase på samme måde som f.eks. alm. kogsalt, idet proteinkrystallerne indeholder en meget stor andel af vand (ofte 40-60%). Det store vandindhold skyldes at makromolekylerne kun er stabile i vandig fase og ville denaturere, hvis de blev tørret ud på samme måde som natriumchlorid (kogsalt) gør under krystallisation. Det er derfor mere korrekt at tænke på makromolekylære krysaller som ''ordnede væsker'', hvor molekylerne ligger på rad og række i et ordnet gitter i tre dimensioner.
Linje 25:
Typiske eksempler på kemikalier, der kan lede til krystallisation af protein er salte som ammoniumsulfat ((NH<sub>4</sub>)<sub>2</sub>SO<sub>4</sub>) og polymere organiske stoffer som polyethylenglycol.
Krystallisationsprocessen foregår typisk ved enten 4 eller 20 grader celcius og kan tage fra få timer til flere måneder. Krystallerne er små (50 mikrometer - 1 mm) og observeres og manipuleres derfor under [[mikroskop]]. '''Figur 1''' viser et eksempel på en proteinkrystal af enzymet lysozym, der er med til at dræbe bakterier i bl.a. tårer hos mennesket men også findes i store mængder i æggehvide.
== Dansk forskning indenfor området ===▼
Dansk forskning i makromolekylær krystallografi finder bl.a. sted ved universiteterne i Århus og København. Her studeres mange forskellige typer af proteiner og nukleinsyrer for at klarlægge deres funktion i cellen.
| |||