Versionen fra 19. sep. 2007, 11:54 redigér Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.921 edits m →‎700-årsjubilæum 2008: linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. sep. 2007, 12:24 redigér fjern redigering Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.921 edits →‎Benyttet som fengsel: billede Gå til næste forskel →
Linje 19: Under den [[Skånske Krig]] kom fæstningen igen under en sidste belejring, den vanskeligste af alle. Den varede i næsten to måneder ([[25. maj]]-[[22. juli]] [[1678]]). Belejrerne var over 10.000 nordmænd under [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] Beskydningen var intens, 20.000 – 30.000 kanonkuler, 2.265 bomber, 161 glødende kuler, 600 granater og 79 kurve med håndgranater blev affyret mod borgen. Den ville nok have overgivet sig hvis ikke G.O. Stenbock var kommet til undsætning. Omkring 1.000 norske soldater mistede livet under forsøgene, mens de svenske tab var på nogle hundrede. Festningen blev på ny udbygget og var frem til [[1700]] residens for Bohusläns landshøvding, men mistede meget af sin militære betydning da den ikke længere var grænsefæstning. Under [[Karl XII]]s regering blev administrationen af Bohuslen flyttet til [[Göteborg]]. Han lod også kanonerne flytte til [[Sundsborg]] (ved [[Svinesund]]), hvor han anlagde et «stærkt grænseværn mod Norge». Efter hans død fik Bohus sin bestykning tilbage. ==Benyttet som ~~fengsel~~fængsel== [[Image:Bohus Faestning 1860 Ludvig Messmann.jpg\|thumb\|Bohus Fæstning 1860 <br> Stik af Ludvig Messmann]] Etter dette blev fæstningen en tid benyttet som fængsel. Borgens mest kendte fange var [[pietisme\|pietisten]] og prædikanten [[Thomas Leopold]] som sad fængslet i flere perioder, totalt 42 år, hvoraf de 32 på Bohus, for sin tro , der efter den tids norm var vranglære. I [[1789]] var Sverige i økonomiske vanskeligheder, og Kungälvs indbyggere fik da ret til at tage byggesten derfra; i den forbindelse blev det besluttet man at fæstningen skulle nedrives. Det eneste som blev sparet var tårnet «Fars hatt». Ødelæggelserne blev standset i [[1796]], men Kungälvs indbyggere fik allerede året efter på ny ret til at forsyne sig med sten. I [[1800-tallet]] forsøgte man at ombygge «Fars hatt» til en mølle indtil [[Karl 14. Johan]] satte en stopper for videre ødelæggelser i [[1838]]. Omfattende udgravnings- og konserveringsarbejde blev udført i årene [[1898]] til [[1904]]. I [[1934]] blev et omfattende renoveringsarbejde påbegyndt, og blandt andet opførte man hovedporten igen. ==Idag et populært turistmål==

Bohus fæstning: Forskelle mellem versioner