Sløjd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
etymologi |
||
Linje 6:
Vi har fået ordet gennem svensk, men på dansk omfatter sløjd ikke textilslöjd ([[håndarbejde]], som er et selvstændigt skolefag) og hemslöjd (husflid og delvis kunsthåndværk) som på svensk. Til gengæld blev ordet [[håndarbejde|håndgerning]] i 1800-tallet også brugt om sløjd m.v. Et nyt fag på seminarierne fra 2007 er [[materiel design]], som omfatter dele fra både sløjd og håndarbejde.
'''Ordet sløjd''' er fra svensk ''slöjd''; på norsk hedder det ''sløyd''. Det er afledt af ordet ''slöghð'' (kunstfærdighed, dygtighed), der menes at have en fællesgermansk rod ''sloɣia'', dygtig til at slå eller smede (med en hammer) af ''slaχan'' (slå). Det engelske ord ''craft'' betegner det behændige, dvs. grundbetydningen af sløjd. Ved omtale af skandinaviske forhold eller skolefag kan anvendes fremmedordet ''sloyd'', og ellers ''woodwork(ing)''.
De mest udbredte områder inden for sløjd er træsløjd og metalsløjd, men faktisk er det kun [[materiale]]rs giftighed eller farlighed, der sætter en begrænsning. Også eksempelvis horn, tak, ben, kunststof, læder, pil, ståltråd, hestehår, paraffin, tin, sten osv. inddrages i sløjdundervisningen.
Line 39 ⟶ 41:
* udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde.
[[Billede:Sloejdsal_1931.jpg|right|thumb|
Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er oftest sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. ▼
▲[[Billede:Sloejdsal_1931.jpg|right|thumb|300px|Sløjdsalen på Marie Mørks Skole i Hillerød i 1931. Høvlebænkene er de af Aksel Mikkelsen indførte kolonnehøvlebænke.]]
▲Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er oftest sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.
==Eksterne henvisninger==
| |||