Båndoptager: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Synthebot, fjerner ændringer fra 81.227.86.92 (bidrag) |
||
Linje 2:
[[Image:Tonband 1 sst.jpg|thumb|right|300px|En båndoptager af mærket Nordmende]]
[[Image:Tonband 2 sst.jpg|thumb|right|300px|En båndoptager af mærket Nordmende - indeni]]
En '''lydbåndoptager''', '''båndoptager''' eller '''båndmaskine''' kan optage, lagre og gengive [[lyd]] ved hjælp af et [[magnetbånd]], der med konstant hastighed føres forbi et [[tonehoved]] ved at blive klemt mellem en [[kapstanaksel]] og en gummibelagt [[trykrulle]].
Forgængeren var en [[stålbåndoptager]], hvor mediet var en [[ståltråd]], der kunne magnetiseres. [[Valdemar Poulsen]]s Telegrafon (1898) var en af de første. Bang & Olufsens varemærke for båndoptagere, "Beocord", skyldes at firmaets første maskine (1948?) var en trådoptager.
Båndoptageren kom til verden i 1940'erne, og mediet var i første generation [[spolebånd]], magnetbånd med et tyndt lag magnetisk jernoxyd på bæremedier allerførst af papir, derefter celluloseacetat, senere forskellige plasttyper.
Blandt fabrikater af i Danmark kendte båndoptagere gennem tiden kan nævnes Ampex, Assmann, B&O*, Eltra*, Fostex, Grundig, Luxor, Lyrec*, Movic*, Nagra, Philco, Philips(*), ReVox, Studer, Tandberg, Teac, Telefunken, Uher (* danskproducerede). Nogle kun med højt specialiserede professionelle båndmaskiner, andre med brede udbud.
<!-- måske opdeling amatør / professionel senere -->
Senere opfandt firmaet [[Philips]] [[kassettebåndoptager]]en, der var noget mere brugervenlig og ikke fyldte så meget som spolebåndoptageren, der dog bruges den dag i dag til professionelle formål.
| |||