Den '''Bataviske Republik''' (''Bataafse Republiek'' på [[hollandsk]]) eksisterede fra [[1795]] til [[1806]] og organiserede [[Holland]] som en [[republik]] efter [[Frankrig|fransk]] forbillede. Republikken var en [[vasalstat]] til Frankrig.
Den Bataviske Republik blev udråbt den [[19. januar]] [[1795]], enén dag efter at [[stadtholder]]eren [[William 5. af Orange]] flygtede til [[England]]. Den invaderende franske revoulutionære hær fandt en del allierede i Holland. Otte år før havde Orange fået overtaget i en lille men brutal [[borgerkrig]] takket være den millitære intervention af [[Frederick William 2. af Preussen]], som var onkel til stadtholderen. Mange af de revolutionære flygtede til Frankrig og vendte nu tilbage ivrige for at realisere deres idealer.
I modsætning til begivenhederne i Frankrig, foregik de revolutionære ændringer relativt fredeligt i Holland. Landet havde været en republik i to århundreder og havde en begrænset adel. [[Guillotine]]n var ikke nødvendig for den nye stat. Den gamle republik havde været en arkaisk og ineffektifineffektiv politisk konstruktion som stadig hvilede på gamelgamle feudale traditioner. Beslutningsgangen var meget langsom og fandt nogen gange slet ikke stested. De individuelle provinser havde så meget magt at de blokerede mange ellerellers fornuftige fornyelser. Den Bataviske Republik markerede overgangerovergangen til en mere centralistisk og mere velfungerende regering, fra en løs føderation af uafhængige provinser til en enhedsstat. Mange af fornyelserne blev bibeholdt efter at republikken faldt i 1806, som f.eks. den første retsstavningsstandard for det hollandske sprog af Siegenbeek ([[1804]]). [[Jøde]]r, [[lutheraner]]e og [[Romersk-katolsk]]e blev givet lige rettigheder.
Den nye republik tog sit navn efter [[batavianerne]], en tysk stamme som havde levet i det hollandske område under [[Romerriget]].
