Jægersborg: Forskelle mellem versioner

'''Jægersborg''' er en københavnsk bydel i [[Gentofte Kommune]]. Jægersborg er, i modsætning til andre bydele i Gentofte Kommune, ikke opstået om en egentlig landsby. I stedet har kernen været en kongelig gård, og senere [[Jægersborg Slot]].

De tidligste kilder omtaler stedet som ''Jepstorp'', men det navn forandres i middelalderen til ''Ibstrup''. Om der lå mere end én gård på stedet, vides ikke, men allerede i [[1401]] har kronen samlet hele Ibstrup som ét kongeligt jagtsæde. Den nærmeste egentlige landsby var ''Mellerup'', som lå cirka midt mellem ''Ibstrup'' og ''Ordrup''. ''Mellerup'' blev senere nedlagt - efter alt at dømme i begyndelsen af [[1600-tallet]] - og jorderne blev lagt under ''Ibstrup''.

Gården lå dengang på en slags halvø, idet den var omgivet af ''Hundesø'' og ''Søndersø'', som tilsammen omgav slottet mod nord, øst og syd.

I [[1611]] opføres ''Ibstrup Slot'' som jagtslot af [[Christian 4.]], og senere kom især [[Christian 5.]] kom til at benytte stedet meget til sine jagter. Han planlagde anlæggelsen af en dyrehave og navngav stedet ''Jægersborg'', som han mente havde en bedre klang end ''Ibstrup''. For at gøre plads til dyrehaven nedlagde man landsbyen ''Stokkerup'' som lå ved det nuværende [[Eremitageslottet|Eremitageslot]]. Christian 5. anlagde også [[Jægersborg Allé]] samt flere jagtveje, som førte ind i dyrehaven.

Det var således kongen og husarregimenterne, der kom til at sætte sitderes præg på den tidlige byudvikling i ganske lang tid; og mange markante bygninger i Jægersborg har da også en tilknytning til enten det nedrevne slot eller til kasernen.

Af de bygninger, som stadig eksisterer, kan nævnes:

* Selve '''[[Jægersborg Kaserne]]''' som består af flere bygninger, hvoraf den seneste er fra [[1962]]. Den nye kasernebygning ligger omtrent, hvor det gamle slot lå.

* Det tidligere '''Jægersborg Hotel'''; oprindelig en kro som kongen gav en gavmild bevilling til udskænkning, kaperkørsel, heste- og kvæghold og andet. Kroen var i vidt omfang opholdssted for slottets medarbejdere og gæster. Hotelbygningens fredning blev ophævet i [[2002]], og den er nu ombygget til firmadomicil.

* '''Schäffergaarden''', som har sin historiske baggrund i nogle udlejningsstalde til husarernes hestehold. DetDen blev opført af nogle københavnske håndværksmestre, som forventede at gøre en god forretning, men detden blev ret hurtigt solgt og ombygget til beboelse. Den bruges i dag som kursusejendom.

* '''Overførstergaarden''' som i mange år var hjemsted for den lokale "overførster", som førte tilsyn med de omkringliggende skove.

Desuden er [[Bernstorff Slot]] og den tilhørende park en historisk vigtig del af Jægersborg-området. Bernstorffs fik den såkaldte ''Fasangård'' samt en del af Jægersborg hovmark overdraget, så han kunne nyopføre et slot, som var hans rang og titel værdig.

Ud over kasernen fik Jægersborg andre forsvarsanlæg i slutningen af [[1800-tallet]]. Det var en del af en samlet forsvarsplan, som også inkluderede Københavns [[Vestvolden|Vestvold]]-anlæg. I den vestlige ende af området, ud mod [[Kongens Lyngby|Lyngby]]-egnen, opførte man i [[1886-92]] [[Garderhøjfortet]] til at indgå i befæstningen.

Derudover var oversvømmelser en del af forsvarsplanen. Til det formål blev der gravet en befæstningskanal, som kunne lede vand fra den højereliggende [[Lyngby Sø]] til [[Ermelunden]] og derved oversvømme området hen over [[Ordrup Mose]] og helt ud til [[Øresund]]. I fredstid var der dæmningsværker, som sørgede for, at vandet blev ledt den "naturlige" vej gennem [[Mølleåen]]. Oversvømmelseskanalerne kan endnu ses med vand i på strækningerne mellem [[Frederiksdal]] og [[Lyngby Sø]] og fra [[Lyngby Sø]] til [[Lyngby Hovedgade]]. Uden vand anes stadig en del af kanalen fra Lyngby Hovedgade og forbi Lyngby Storcenter. Herfra og til Ermelunden er kanalen tildækket. De tilhørende dæmningsanlæg ses stadig i landskabet, omend flere af de tilhørende betonværker er tildækket. En dæmning ved Jægersborg leder Jægersborg AlleAllé over en slugt i landskabet. Her fandtes et stemmeværk, [[Jægersborg Stemmeværk]], som regulerede vandtilførslen til den søndre del af oversvømmelsen ([[Gentofte Sø]], [[Søborghus Renden]], [[Utterslev Mose]], [[Vestvolden]] og [[Kagsmosen]]).

Bydannelsen omkring Jægersborg kom til at ske samtidig med det øvrige Gentofte-område, nemlig med hovedvægt i første halvdel af [[1900-tallet]]. I denne periode steg folketallet markant, og der blev oprettet skoler og alderdomshjem.

I [[1941]] blev [[Jægersborg Kirke]] indviet, og [[Jægersborg Sogn]] blev dermed udskilt fra [[Gentofte Sogn]].